Træf en kajak

Guldalderstemning på Romsø

Fredag
Havkajakroernes efterårstræf foregik i år ved Kerteminde. Ikke en by, vi på forhånd havde den store kendskab til, et enkelt besøg for mere end 30 år siden, var hvad vi tilsammen kunne mønstre, så vi glædede os til at betræde nye stier.

Vi tager mange billeder

På slaget 12 drejede vi ind ved teltpladsen og kunne konstatere, at vi ikke var de første - men der var stadig masser af plads. Teltet er dejligt nemt at slå op, så der blev til både tid til indflytning, tilmelding, gåtur i byen, frokost og at få en lur - inden vi deltog i O-løbet.

Nu var vi pludselig mange, 40 - 45 roere stævnede ud i det nære farvand og løste mere eller mindre velformulerede opgaver, nød det stille vejr og fotograferede hinanden og det flotte indløb til Kerteminde Fjor.

Efter aftensmaden - hvor det var blevet mørkt var vi endnu flere 60 -70 kajakker, der tog på aftentur med gule knæklys på ryggen ind i Kerteminde Fjor, under ledelse af Henning, som var den eneste med rødt lys - herlig oplevelse der i mørket at skære gennem det helt blanke vand, og langsom opleve, at natsynet gjorde det muligt at se meget mere, end det mørke, der i første omgang mødte os. 12 kilometer blev det til på lidt over 2 timer - og nåede at tale med flere, uden at vide, hvordan de så ud.

Romsø  forude

Lørdag
Træffes store tur gik til Romsø, der ligger ude i Store Bælt. På vejen ud så vi havørn ved kysten  og ude på Romsø, var Leif, der har boet på øen i mere end 25 år,  en unik guide. Vejret var i begyndelsen fremragende og øen både særpræget og flot. På turen tilbage, hvor vi gik helt rundt, så vi 2 marsvin, det ene så langt oppe af vandet, at hele ryggen og hovedet blev synligt. På vej tilbage blæste det noget op, men ikke mere end vi stille og roligt kunne arbejde os tilbage til Kerteminde.

Søndag

Bølger ved Fynshoved

Endnu et hjørne af Danmark skulle rundes, Fyns hoved - men det blæste en hel del. Så en del af gruppen satte de mest friske af på Storebælt siden og kørte så videre til Korshavn.

På vejen ud mod Fyns Hoved havde vi en del vind - mere en enkelte havde prøvet før, men rundt om hjørnet var der noget mere fart på både vind og bølger.

Flot klaret af Gorm med flere, der virkelig kom i ilden. Rundt om hjørnet kom vi igen i smult vand - og fik en meget flot tur ned mellem de små øer på indersiden. Hvor er der mange dejlige steder i Danmark, som er værd at komme tilbage til. Dorthe og Henning var gode og meget lokalkendte turledere - tak for det.

100 kajakker på træf - et velarrangeret møde med højt humør og mange dejlige mennesker. Det var næsten svært at pakke sammen og tage af sted. Her var meget kajakvand, som endnu kunne besejles - men det må blive en anden gang. På gensyn.

Morgenstund ved Møns Klint

Vejrudsigten var ikke så god - for ikke at sige den værste; sydøstlig vind - 10 sekundmeter. Så selv om det var hyggeligt på campingpladsen fredag aften, var der en del snak om morgendagens tur.

Klubturen gik til Møns Klint, som vi skulle nyde ved solopgang, derfor afgang fredag eftermiddag og overnatning på stedet, så vi var klar tidligt lørdag morgen.

Vi kom på vandet, men gik i på nordsiden og roede derefter så langt rundt om hjørnet med syd, som vi hver især havde mod på - for så at mødes til en hyggelig gang morgenmad på stranden med nybagte pandekager.

Endnu et dejligt sted i Danmark, som jeg glæder mig til en anden gang at vende tilbage til.

Sydfynske øhav - sensommer 2013

Truende vejrudsigter
Efter den meget varme, solrige juli - startede august noget mere afdæmpet. Temperaturerne faldt 7 - 10 grader, og der kom igen vind og regn ind fra forskellige vestlige retninger. Så det så lidt truende ud, og en overgang i uge 33 lignede det en uge med regn hver dag og vind mellem 8 - 12 sekundmeter. Lige til en mellemsvær depression.


Men heldigvis kom vejrudsigterne efterhånden til at se bedre ud - og ved at rykke turen til Rantzausminde frem til fredag - tydede alt på godt sejlvejr lørdag, så det gjorde vi.

Havkajakroerne har netop i år afholdt sommertræf på Rantzausminde Camping, og derfra mange gode tilbagemeldinger, og vi blev ikke skuffet. Der fås ikke meget bedre beliggenhed, lige ud til indsejlingen til Svendborg sund og  med kik ud over hele øhavet, både med det blotte øje og med kikkerten, som hurtigt kom i anvendelse.  Vi fik sat teltet op i 1. række - og lovning på, at vi kunne parkere bilen, mens vi var af sted på vandet. God service - et sted som vi sagtens kunne tænke os at bruge som udgangspunkt en anden gang.

Ud i Øhavet
Lørdag morgen var der lidt vind, men solen skinnede, så vi pakkede kajakkerne og drog af sted. Følg med på kort over øhavet.

Første stop var Skarø, hvor vi skulle have en "formiddagsis". Der var faktisk en del vind fra sydvest, fandt vi ud af, da vi rundede den første pynt - og det betød pæne bølger lige ret ind i krydset mod Skarø, så det var med at holde tungen lige i munden på vej over, hvor vi også skulle passe vores kurs ind efter en større samling sejlbåde, der tydeligvis var i gang med et større kryds. Men jo nærmere vi kom kysten, desto mere læ - så det tog såmænd ikke så lang tid, før vi vandrede ind mod Skarø by - en lille kilometer inde bag havnen, hvor det er muligt at komme i land ved stranden øst for lystbådehavnen, lige op til gode servicefaciliteter så som bad, toilet og information.

Her inde midt på øen ligger en hyggelig lille landsby rundt om et gadekær, og Skarøisen blev åbenbart produceret på en gård, hvor der også var en fin cafe/restaurant med fint spisekort og en del andre varer på hylderne. Men vi var nu mest til kaffe og is - og det kan anbefales.

Således forsukrede begav vi os af sted igen. Stille vand på bagsiden af Skarø, som dog ændrede sig til massiv modvind, da vi kom rundt om hjørnet og begav os ned med Drejø, og det blev mere sidevind, da vi derfra trak over mod østsiden af Hjortholm - hvorefter vinden gik mere i syd, så det igen blev ret modvind, da kursen blev sat mod Birkholm, hvor vi havde aftalt at spise frokost. Vi var svedige og sultne, da vi gik i land ved stranden vest for havnen på Birkholm - til gengæld var placeringen af spisebord og bænk perfekt - og længere inde på pladsen var der også gode toiletforhold. Så det blev en god lang frokost, med kaffe og lidt sødt at komme videre på, mens vi blev underholdt af Marstal sejlklub, der var af sted med en del optimistjoller.

Men vinden var taget til - og da vi drog af sted på dagens sidste etape mod Marstal, var den steget til omkring 8 sekundmeter, med pæne bølger - og fortsat ret modvind. Selv under Halmø var der ikke meget læ, og det var først, da vi stort set var helt inde under land ud for Ommel, at vinden faldt, så vi kunne sejle stille og roligt ind i Marstals havn, hvor vi havde fået et godt tilbud. 25 kilometer tilbagelagt.

Femstjernet service
Vi havde nemlig fået lovning på at bruge Marstal Kajakklub som kajakhotel, et tilbud vi tog i mod med kyshånd - og har nydt i fulde drag. Både fordi vejrudsigten lovede dårligt vejr søndag - hvilket holdt - og fordi Marstal er et godt udgangspunkt for ture rundt i øhavet.

Så søndag blev brugt på bustur på Ærø (det er gratis at køre bus) og vandretur af øhavsstien fra Ærøskøbing til Marstal. Først i regn og blæst, derefter kun i blæst og til sidst bare helt stille med klar blå himmel. Flot vandrerute, hvor stien dog går unødigt langt op i landet ved Stokkeby - for turen langs kysten er meget flot - og er et bedre alternativ.

Luksustur til Strynø og Ristinge
Mandag morgen var vejret slået om, helt stille med høj klar sol. Duggen lå tungt i græsset og det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at få pakket sammen og komme af sted. Målet var i først omgang Strynø - som jeg mange gang har sejlet forbi med færgen, men aldrig være på. Ud af havnen og hen over det lave vand langs Langholm - direkte mod Strynø Kalv. Selv om vi ikke anstrengte os, kom vi op omkring 6,5 - 7,0 kilometer i timen, ren luksus, og snart kunne vi lægge til lige syd for havnen - ved en bådebro, som Smakkecenteret også bruger. Også her er der gode servicefaciliteter ved havnen, toiletter, bad og ikke mindst information - hvilket dog godt kan få en sulten mave til at knurre.


Op til byen på midten af øen var der mange huse til salg - men ikke Mejeriet, hvor der var åbent - og serveringen holdt, hvad menuen lovede. På vejen tilbage stødte vi på et grønt algebegroet vandhul, med noget, der bevægede sig. Det var mange hundrede frøer - de sagde
ikke et kvæk, bare hurtige bevægelser væk, når vi nærmerede os.

Smakkecenteret ligger tæt ved havnen, og der er der mulighed for overnatning. Ser spændende ud, indeholder også et museum og cafe - med Skarø is, så det blev desserten. Det gode vejr var stabilt, så vi aftalte at gå ret syd og tage et kryds direkte til Ristinge - og igen gled kajakkerne bare gennem vandet, frem til hullet mellem Storeholm og Langeland, hvor vi ikke kunne finde rastepladsen på Ristinge siden og i stedet gik op på Storeholm. Holmene; Storeholm, Langholms Hoved og Langholm danner sammen med Eriks Hale grænsen mellem øhavet på indersiden op mod øerne og Fyn og så Østersøen syd for. Der er en fin tegning i havkajakguiden til det Sydfynske Øhav, som fint illustrerer, hvordan øerne var ét sammenhængende område for 6.000 år siden. Vi fortsatte af den sydlige kant, direkte over mod Marstal. 26 kilometer tilbagelagt.

Drejø - her kommer vi
Tirsdag morgen gik turen igen mod nord, og det passede lige med, at vinden nu var gået om i nordvest - 5 -6 sekundmeter. Det betød fint læ ud af havnen i Marstal, men stå var det ellers bare hård arbejde, først rundt om Halmø, og senere op mod Birkholm, hvor vi spiste på vores "faste" plads. Belært af sidste tur, så tog vi os rigtig god til - lagde os faktisk i solen og slappede det helt af, og sluttede af med kaffe og lidt sødt - inden den sidste del af turen - via Hjortøs vestkyst og så på den nye havn på Drejø, for så at slutte i læ rundt om Knappen og ind til den gamle havn, der ligger godt i læ i Vigen. 19 kilometer tilbagelagt.


Regnede faktisk med, at vi ville have det hele for os selv - men blev mødt af 10 tyskere, hvoraf den ene talte fint dansk. Det betød dog bare, at vi valgte at slå teltet op på østsiden af havnen - der var masser af plads til os alle, og udsigten kunne vi helt sikkert ikke klage over, mindst af alt over den fantastiske solnedgang, som vi nød til aftensmaden.

Inden nåede vi også både at blive inviteret til øl og kaffe hos en pensioneret kollega, et dejligt gensyn, og at gå en fin rundtur på øen. Ø-hop er fint.

Endelig medvind
Onsdag morgen var vejret stadig helt vidunderligt.

Så vi besluttede at tage tilbage til Rantzausminde, og da vejrudsigten lovede fortsat godt vejr, så vi regnede med at blive der mindst én dag mere. Endelig havde vi medvind - frisk vind 5 - 6 sekundmeter, som godt kan give lidt uro i bagenden på det dybe vand. Men vi kunne se den røde bøje ud for Vornæs skov hele vejen - også selv om det viste sig, ikke at det ikke var en bøje, men en båke, der stod på land. Så det blev en kort og hurtig tur, lige under 12 kilometer.

Tid til tur til Svendborg om eftermiddagen, med et nødvendigt besøg hos Nicus, for Hannes slæbetov hænger nu som tørresnor mellem to stolper på Drejø, og mulighed for eftermiddagskaffe med kage hos Baguette Svendborg, økologisk og bager udelukkende med smør - kan varmt anbefales.

Aftenen kunne nydes på vores egen helt private terrasse ved vandet med udsig over hele Svendborg

Sund - med en bøf, et glas rødvin og ikke mindst kikkerten, der sikrede, at intet passerede ubemærket ude på vandet.

Og vinden forsvandt, som rødvin af glassene, mens vi nød udsigten og talte om planen for den næste dag, mens månen stod op og lagde et lag af sølvglimmer over sundet - lige ind til os.


Kongetur til grevens slot
Torsdag morgen, klar sol og ingen vind over hovedet, hvor heldig kan man være? Det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at komme af sted - og nu var der ingen problemer med pakningen, bilen stod jo der og tog i mod alt det, som vi ikke gad have med.

Så vi sejlede ind mod Svendborg i sundets nordlige side, tæt på alle de flotte, og også nogle mindre heldige huse ud til vandet. Tidernes stilarter skifter, og det gør smag og behag også. Og så er der de mennesker, der har masser af penge, men ingen stil og smag - alt blev kommenteret undervejs.

Broen fylder meget i billedet - et flot bygningsværk, men ud fra et æstetisk synspunkt ville jeg foretrække en sænketunnel - lige som ved Limfjorden. Biler i 30 meters højde larmer - og for de omkringboende må det være ubehageligt at blive "set" over skulderen hele tiden.

Men vi roede under i det helt blanke vand, det var stort.

Svendborg havn
Det er ikke meget, jeg har set til havnen i Svendborg ud over færgelejet, så nu benyttede vi lejligheden til at komme hele vejen rundt. Mange fine gamle skibe holder til her, og så er de til og med aktive med tursejladser m.m. - og senere på dagen mødte vi flere af dem på vandet.

Vi krydsede over mod Vindebyøre - og fortsat langs kysten til Tåsinge rundt om Bregninge Skov med den gamle vandmølle, ned mod Troense, hvor det fortsat er de gamle huse, der er flest af, et sympatisk træk.

Vi så mange skibe i det tætte løb, dejligt at følge med på så nær hold, og så alligevel i ly op under kysten.

Rundt endnu et hjørne og så dukkede Valdemar Slot frem - det vil sige først så vi stranden, så staldbygningerne og først oppe på land blev slottet synligt. Her er adgang til det hele mod betaling, for greve eller ej, der skal penge i kassen, selv om det jo nok i virkeligheden er en kulturarv, der bør tilhøre os alle sammen.

Øer på scorelisten
Fin is, kage og kaffe i Rosenhaven - og så gik turen tilbage - dog først med et lille smut til Thurø, der skulle betrædes for at tage frokosten ved Troense Kajakklub, som ligger smukt i ly bag havnen. Forbi Svendborg dukkede Iholm op, så den kom med på listen over øer, som vi har sejlet til.

Tilbage i Rantzausminde, efter 28 kilometer, sad vi og nød udsigten, skibene og ikke mindst kaffen, som vi havde fortjent, hvem kan forlange meget mere.

Aftengåturen til Dagli Brugsen gik af landevejen, for det er en af ulemperne med disse gamle kystlinjer, der for mange år siden blev inddraget i grundene langs vandet . Det ville jo have være en fantastisk tur at gå langs vandet - men så meget desto mere nød vi så udsigten, da vi kom tilbage og tog aftensmaden på udsigtspladsen foran vores telt.

Det var svært at slippe, så vi blev enige om at tage en lille tur langs kysten fredag formiddag, hvis vejet fortsat var godt.

Fredagsafskedstur
Og vejret var fortsat godt, og det gik hurtigt med at komme af sted, særligt når der ikke skal pakkes sammen, og kajakkerne stort set ligger i vandkanten. Så endnu en gang rundede vi hjørnet og gik ud i det store vand ud mod øerne. Denne gang kunne vi nyde synet af Lehnskov gods, som ligger meget smukt ud til kysten, med en - må det være - en formidabel udsigt. Mærkeligt at tænke sig, at det er bygget i 1990. Videre forbi Ballen, hvor vi vendte om ved campingpladsen - tilbage for at pakke, 11 kilometer roet.

Teltet, underlaget, det våde tøj i bilen - kajakkerne på taget, og så et lige et sidste blik ud af Svendborgsund - vi skal nok komme tilbage.

Kongsøre

Kongsøre er billedgørelsen af dansk romantik, med bøge, der spejler sig i bølgen blå - og i solskin som en reklame for danskheden og de gode danske varer.

Så da Gert bød op til tur, var vi med - og denne gang blev vi mange, nye og lidt mere erfarne - sådan en tur, hvor der rigtig kunne blive snakket og udvekslet erfaringer.

Lige til venstre ved Holbæk lystbådehavn satte vi kajakkerne i vandet - fint sted med sandstrand og lidt græs til at pakke på.

Og så gik det mod øst - over mod Orø, som skulle passeres højre om.

Næsten ingen vind og stille vand - kun fuglene kunne ses og høres, og da vi kom ind på lavt vand mellem holmene, fløj svanerne væk - som jumbojet, der letter på en flyveplads med alt for kort startbane.

Da vi langt om længe var komme fri af det lave - nok for lave vand, skulle vi lige studere kabelfærgen, som går mellem Orø og Hammer Bakke, pas på med kablet, som stikker en del ud af begge færgens ender.

Frokost i det grønne, med flot udsigt til Hornsherred - stadig lummervarmt og sol. Så videre gik det mod nord langs Orøs østside.             

Her oppe skulle vi så mod vest, og det var en helt anden verden, som der kunne iagttages - truende sorte skyer og samtidig begyndte vinden at trække op.

Men vi skulle over på den anden side og efter lidt snakken frem og tilbage, besluttede vi at tage den direkte vej mod vinden og sigte på det røde teglstag ved flådestationen. Og med kursen sat, gik det derudaf - godt og vel 5 kilometers kryds.

Som skyerne nærmede sig, blev vinden kraftigere og bølgerne blev større - de kunne bygge op helt inde fra bunden af Lammefjorden, farten faldt betydeligt, og snart var vi delt op i flere hold.

Det er ikke så hensigtsmæssigt, så snart efter var vi kun to hold, der hver i sær kæmpede mod regnen, der nu stod ned i stænger, og vinden der fortsat øgedes.

Men langsomt nærmede det røde tag og kysten sig, og i takt med det kom vi i læ af skoven, ligesom der bag skyerne kunne anes en blå himmel, der voksede og voksede, og således mødte vi Kongsøre i solskin og klart vejr - fra sin allersmukkeste side, skåret ud af en turistbrochure.


En lejrplads blev fundet - og besat, og først dagen efter gik det op for os, at vi ikke måtte slå telt om lige der - men tænkte vi ikke på mens vi nød vores mad, vinen og den gode kaffe, mens vi nød udsigten over vandet.

Søndag morgen var vi lidt tunge, men der blev både tid til morgenmad og pakning, inden et nyt hold - denne gang en familie på fødselsdagsudflugt - indtog pladsen.

  

Formiddagskaffen var Hanne og Mogens så venlige at byde på, og vi indtog den foran deres flotte sommerhus i Kisserup, mens vi fik lov til at dele deres pragtfulde udsigt over fjorden.

 

Ved Bognæs på spidsen af Tuse Næs spiste vi frokost og nød den tætte trafik af skibe i den smalle sejlrende - og sidste etape til Lystbådehavnen var ren afslapning. 36 kilometer, to dage i godt selskab - Kongsøre blev en fin tur, som nærmest beder om en gentagelse.



Stege bugt i højsommer

Vejrudsigten var meget lovende, høj sol – 25-27 grader og vinden skulle være svag 3-4 sekundmeter. Så vi gik i gang med at planlægge en tur i kajakkerne – og i den forbindelse var Mønbroens Kajakhotel blevet et varmt emne, inspireret af Stigs turbeskrivelse.

Jungshoved
Vi valgte at sætte ved havnen bag Jungshoved Kirke. Den er, med sin utraditionelle grundplan, placeret på en meget smuk plet på landkortet, lidt tilbagetrukket i ly af de høje træer på resterne af borgbanken omkring den middelalderlige kongeborg og dog med frit udsyn mod vest ud af Jungshoved Nor over Nyord og Stege. Læs mere om borgen her .

Selve havnen er privat, og det er noget besværligt at sætte kajakker i vandet. Det kan dog lade sig gøre i kanten helt til venstre – alternativt kan man bevæge sig ca. 25 meter ind på indhegningen omkring borgen – hvor man dog må dele arealet med en hel del nysgerrige får og deres efterladenskaber.


Rundt om Nyord
Vandet var helt blankt, så vi satte kursen mod øst – mod holmene nord for Nyord, hvor der skulle være mulighed for at se sæler. Dem så vi ingen af, men i stedet så vi utrolig mange svaner, der lå på det lave vand godt af vejen for den heftige trafik af sejl og motorbåde i Bøgestrømmen. Sigtbarheden var god – og vi kunne se både Bønsvigskoven, Feddet og langt ude træer ved Stevns.

Efter 6 kilometer kunne vi pludselig ind mellem holmene skimte de smukke buer på Dronning Alexandrines Bro ved Kalvehave! Øh, det passede ikke lige helt med vores opfattelse af geografien – men et hurtigt tjek på gps’en viste, at vi var kommet helt rundt om den lavtliggende del af Nyord og var nu ud for sundet mellem Nyord og Ulvshale, og snart efter kunne vi også se broen mellem Møen og Nyord ret fremme.

Lige inden broen kom vi ud i den dybe del af sundet, hvor man kunne se den undersøiske ”skrænt” i det klare vand – spændene og også en smule skræmmende.

Rundt om hjørne kunne vi skimte Nyord by, men inden var der faktisk et godt stykke at ro på det lave vand. På bagbords side af havnen var der en fin badestrand og badebro, et godt sted at lægge til. 15 kilometer roet, så det var tid til lidt frokost.

Efter frokosten gik vi byen rundt – hyggeligt som på en sydfynsk ø, og der var da også mange besøgende, der gik og cyklede rundt, for bilerne stod alle sammen på en P-plads uden for byen.

Et kryds i modvind
Over middag blæste vinden op – små krappe bølger med kattepoter på kom ind fra syd på stranden. Men vi fortsatte som planlagt, kurs ret syd og i retning af Lindholm. Over 4 kilometer i stiv modvind – 6-7  sekundmeter – hvorefter vi diskuterede om ikke kursen skulle lægges lidt om, så vi ikke landede længst inde i bugten. Men selv om vi drejede lidt op mod broen, så blev det alligevel til et kryds på over 7 kilometer. Godt gået Hanne.

Mønbroens Kajakhotel
Ikke lang tid efter kunne vi skimte en tange ud i vandet og telte/campingvogne inde mellem træerne. I bugten så der ret befolket ud, så vi prøvede at gå vest rundt om tangen, og der var der en fin badebro, som så meget velegnet ud som landgangspunkt.  24,5 kilometer roet.

På tangens østside, lidt i læ af nogle buske var der en ledig plads – passede lige til vores telt, så den tog vi i besiddelse og gik op til informationen for at melde vores ankomst. Der var lukket – så tilbage igen, satse butikken med fuld teltopsætning og løften kajakker op ved siden af. Kajakroere sover bedst med kajakkerne lige i nærheden – så dette var det helt perfekte sted med 220 grader udsigt over vandet, kajakkerne inden for synsvidde og det mest pragtfulde vejr. Og der var ingen problemer med at blive indskrevet.

Der er ikke meget luksus over stedet, og tæt under land lugtede der fælt af rådden tang – men ellers kan Mønbroens Camping godt anbefales som overnatningssted på de kanter.

Tilbage i modvind – igen

Søndag morgen var vinden vendt og kom nu fra nordvest – men hjem skulle vi, så det var bare der ud af. Smuk tur op langs skoven, men rundt om pynten ved Kindvig blæste det pænt op nu 7-8 sekundmeter stadig med små bølger – så vi trak længere ind mod land og kæmpede os frem til indsejlingen til Jungshoved Nor – efter i lang tid at have styret efter tage på Jungshoved Hovedgård. Nu dukkede borgbanken op med kirken bag træerne, og denne gang lagde vi til ved græsset neden for volden til de nysgerrige fårs forundring. 11,5 kilometer roet, ikke flade, bare sultne.

Det er ikke sidste gang vi tager til det farvand, her er fortsat meget at udforske, se og opleve.

 

Amager i hårdt vejr

Vi var lige landet efter en fin tur i Isefjorden, der dog sluttede med en pæn gang vind det sidste stykke ned mod Holbæk. Nu var det tid til et glas rødvin og evaluering af en ellers dejlig dag, hvor jeg var glad for at vise Hanne Bogsnæsskoven ved Tusenæs og Kongsøre længere oppe.

Så tikkede telefonen ind med en sms: Amager rundt i morgen?

Nej, det var helt udelukket, dels var armene godt brugt, dels viste vejrudsigten kuling i den sydlige del af Øresund på FCOOs vejrudsigt. Så det blev til et hurtigt svar: Desværre, men ha en god tur. Og så gnavede det alligevel. Så enden på det hele blev en aftale om at mødes klokken 7:00 søndag morgen, for at gå afsted klokken 7:30 - forventet ca. 56 km.

Hanne kørte mig, for hun tilbød at stille op som back up, det blæser allerede ganske pænt.

Vi kom af sted 7:28. Vinden peb i sejlbådenes rig, og uden for havnehullet stod vandet på 1. sal. Bølgerne kom store og rullende ind over bagenden i højre side, mens vi gik rundt om havnemolen og op langs møllerne - farten steg hurtigt til 7,5 - 8,5 m/s, og da vi forlod vores daglige farvand og sigtede mod Kongelunden, blev det mere ret ind fra højre side.

Kræfterne blev mere brugt på at holde kursen og balancen, end på at komme frem, det gik helt af sig selv. Helt ude ved spidsen, lige der hvor diget stopper kom vi tæt under land, og der voksede bølgerne og brød flere gang sammen over vores kajakker - mens vi fløj frem over stok og sten. Ja, mange sten dukkede op, med dunke bundet omkring - i det lave vand ud for Kongelunden var vi landet i windsuferland - sikken fart, sikke hop flere meter i luften - svævende 10 - 15 meter. Godt, at de også så ud til at have alt under kontrol - ville nødig støde sammen med 80 kilo i 40-45 km/t bevægelse.

Her inde på det lave vand var det mere stille, men vi var nød til at gå uden om stenene. De lå lumsk i eller lige under overfladen - og Drogden fyr nærmerede sig hurtigt.

Rundt om de yderste sten kunne jeg genkende knolden med Dragør Fortet, og her fik vi igen vinden næste ret ind fra ryggen.

Straks efter fortet kom lystbådehavnen, 20 kilometer sejlet. Det kunne være dejligt med en kop kaffe, men det blev et kort ophold på en stump sandstrand, af med vandet og af sted igen - næste stop Kajakhotellet.

Det var blæst yderligere op - vinden kom hårdt ind over brugten ud for Nordstand,

og vi lagde os tæt op under molen langs Lufthavnen ligesom turkajakken, der kom tilbage mod os. Det forstod vi godt, da vi drejede om hjørnet og roede ind mod Kastrup, 10-øren og Strandparken. Det var ikke 8 s/m, det var langt mere, der skulle mange rotag til for bare at bevæge sig 1 meter frem. Så vi havde god tid til at nyde synet af det nye Akvarium, Den Blå Planet, fra søsiden, ligesom en særlig rød bøje i lange tider bare stod der, lige foran mig, helt stille, på trods af mange, mange rotag, hvor jeg lagde kræfterne i. Vi talte ikke sammen, råbte, men heller ikke det var en farbar kommunikationsmåde. Endelig nåede vi frem til indsejlingen til søerne bag Strandparken, hvor der var masser af kajakker, nogle på kursus, andre bare for at ro en tur.

Vi gik ind ved kajakhotellet og bar kajakkerne op på græsset - for så at traske hen til Allehånde Cafe, der ligger lige ved indsejlingen med den bedste udsigt. I dag var det dog mest gråt og blæsenden, og selv om der var mange gæster (en hel del svenskere), så var chokoladecroissanterne ikke helt varmet igennem. Men stedet har hjerte og en behagelig atmosfære, og hvis vi havde haft tid, kunne vi nok sagtens have fået brødet varmet lidt mere.

Resten af vejen nord over holdt vi os i læ, så det blev, da vi rundede hjørnet ved Lynetteløbet, at vinden igen skulle overvindes. Lige ret imod os kom den med små krappe bølger, så der var ikke andet at gøre, end at lægge kræfter i og så komme fremefter. Der fremme ved Langeliniekajen lå et monster stort krydstogtskib, og da vi kom frem til havneindløbet, kunne vi godt mærke, at det gav læ.

Længere henne i havnen så vi på turister og den lille havfrue, mens turisterne så på os og fotograferede, vi lever i en absurd verden.

Det blev ikke Holmen og kanonbådshusene vi kom til at spise ved, i stedet landede vi ved  Kajakrepublic, hvor der nu, hvor solen brød frem, faktisk var en del mennesker.

Resten af vejen gennem havnen holdt vi os i den højre side, her var der læ. Ingen problemer gennem slusen, og ved Sydløbsvej gjorde vi et sidste holdt med kaffe og søde sager, for nu var der de 10 værste kilometer tilbage tilbage, klokken var tæt på 16:00.

Ude på det åbne stykke overfor Hvidovre Havn var det træls, så efter Kalvebodbroen trak vi ind til kysten, i læ, men der var fortsat meget vind, men det skulle blive værre, da vi rundede hjørnet ved Avedøreværket. Her var vinden ret i næsen, bølgerne kom fra Hundige og vandet blæste ovenud på bølgetoppene. Over en time for de sidste 3 kilometer fortæller sit klare sprog, vi maste os frem - ikke noget med at tale sammen, ikke noget med at nyde udsigten, det var bare tag på tag og fuld koncentration. Godt uden om havnemolen - dumt at vælte lige der - og så ind i havnen, hvor der faktisk også var pæn bevægelse i vandet.

Vi kom rundt, 53,4 kilometer viste min gps, måske er det i underkanten, men hver en meter var det hele værd. En anden gang vil jeg nu foretrække lidt mere stille vejr.

 

Kajak på Milos

2 fede dage i kajak i havet omkring Milos.  Første dag var jeg overbevist om, ville blive en stille tur på roligt vand. Vejrudsigten viste 4 - 6, så jeg forstod ikke helt Rods betænkeligheder ved at nogle af os sejlede videre. Men der kom meget vind, betydeligt over 6 s/m. Forklaringen kom efterhånden: vejrudsigten forudsagde i Beaufort skalaen, hvor 6 bliver 10,8 - 13,8 m/s - så fik så meget vind, at kroppen ind i mellem blev skubbet til side.

Men det blev trods alt en fin og flot tur, i godt selskab.

Se mere om en god udbyder her: http://seakayakgreece.com/