nytår - 2013 er klar til brug

Så lakker 2012 mod enden, og det er tid til at få afviklet de sidste roture.

Vejret er i denne periode noget blæsende, det er prisen for, at vi til gengæld har temperaturer over frysepunktet, så vandet igen er blevet frit.

Nu ser jeg frem til 2013 - frem til at bruge udstyret, som er anskaffet, frem til at lære mere om min kajak og den teknik, der skal til at sejle den - og til at ro med min kone og de andre rokammerater i klubben.

Den første større tur er på tegnebrædtet i april, og i juni har vi fundet ud af, at netop det sted i det græske ø-hav, hvor vi har planlagt at tage hen, der kan vi sejle havkajak. Så det skal nok blive et godt år.

Glædeligt nytår til alle - håber I også har noget at se frem til i 2013.

Vinterklar

Så er det ved at blive koldt - vinteren står for døren.
Men det behøver jo ikke at forhindre os med kajakkerne i at komme på vandet - bare vi tænker os om.

De fleste kajakklubber har regler for, hvem der kan gå på vandet i vintersæsonen, og det er der stort fornuft i, også selv om man har egen kajak og selv må bestemme. De vigtigste grundregler er, at du har teknikken på plads, så du kan klare dig i det kolde vand, og at du har det rigtige tøj/udstyr.

Teknikken
I Brøndby Ro- og Kajakklub forudsætter vinterroning alene, at du har været til prøve og er godkendt. Primært handler det om at komme hurtigt op i din kajak, hvis du af en eller anden årsag lander i vandet. Kendskab til hypotermi - altså hvordan din krop reagerer i koldt vand - er vigtig. Men et er teori, noget andet er praktik - så prøv selv af, hvordan du klarer kulde i vand, under beskyttede forhold med et par hjælpere i nærheden.



2. december 2012 i Vallensbæk havn - 2 roere,
 der har teknikken på plads


Udstyret
Dit primære sikkerhedsudstyr bør du ikke slække på. Redningsvest med telefon, pumpe, træktov, flyder, nødtæppe, ekstra pagaj - og ikke mindst et helt sæt ekstra tøj, inklusiv hue og vanter, så du kan komme på land og få varmen tilbage. Under dette er det også en rigtig god idé at have noget varmt med, du kan drikke. Regn ikke med, at der er så mange på vandet i de kolde måneder, så overvej et nødblus.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad der passer lige til dig. Men jeg opfatter selv min tørdragt som grundstenen i mit vinterudstyr. Uden den kunne jeg ikke drømme om at gå på vandet. Tørdragter kan købes fra 3.000 - og op til 10.000, prøv at tal med andre kajakroere om deres erfaringer. Men tørdragten er der ingen isolering i - så under den kunne du starte med netundertøj i uld eller kunststof. Aklima er et god bud, der sørger for at du kan komme af med sved, men samtidig holder dig varm. Ovenpå det 1 - 2 lag yderligere, gerne uld - alt efter, hvor koldt det er, hvor meget du anstrenger dig og hvor lang tid, du skal være af sted.

På fødderne uldstrømper inden for i dragten, neoprensokker og sko uden for. På hovedet en neoprenhætte - jeg fik et godt råd om at købe en 5 millimeter tyk - og den er jeg glad for i dag. Køb den i en dykkerbutik, der er de billigere. Tynde huer giver ondt i pande, når hovedet kommer under vand. Vanter er et helt kapitel for sig selv. Sejler selv med et par Sealskinz ultra grib, men det tager lang tid for fingrene at blive varme - måske skulle jeg overveje andre muligheder. Det firma har også en vintermodel. Luffer ser varme ud, men er til gengæld ikke særlig gode, når finmotorikken skal i brug, altså når du skal have dit spraydeck på eller løsne en knude.

Vejret og romakkere
Inden du skal på vandet, så tjek lige vejrudsigten. Jeg bruger både DMI og Forsvaret Center for Operativ Oceanografi. Særligt den sidste er meget detaljeret og brugbar - men virker bedst på en pc'er. Lad være med at overvurdere dine egne evner, og tag kun på vandet alene, hvis du er helt sikker.

Det ultimative sikkerhedsråd er at tage på vandet med en eller flere romakkere, som du ved, du kan stole på i alle situationer. De vil formentlig allerede tage fat i dig, inden du bevæger dig ud med manglende udstyr m.m. - og de vil også kunne hjælpe dig ud af problematiske situationer undervejs. Og oven i kommer så også det sociale element - det kan sagtens varme en kold dag op.

Bliv i dit cockpit

Forleden var jeg ude at ro i en del bølger. Det gik fint, og jeg havde en rigtig god tur - indtil 200 meter før havnehullet, hvor lidt uro i benene og tanker på afveje gjorde, at jeg mistede koncentrationen og glemte at reagere på en bølge, der kom på tværs.

Selv om jeg selv synes, at jeg har et sikkert rul til begge sider, gik der panik da jeg faldt i vandet, og håndtaget blev hevet inden den mere rationelle del af hjernen begyndte at analysere.

Nå, men der var jo ikke andet at gøre end en "våd entre" og et rul op igen - ingen problemer, lige bortset fra, at med cockpittet fyldt af vand, er det at manøvrere ikke nemt, så jeg røg i igen, da jeg ville vende mig om og tage fat i pumpen.

Ok, jeg tog endnu en "våd entre" og tog turen ind til kysten, tømte min kajak for vand og kom fint tilbage til klubben, hvor der ikke var problemer med at rulle.

Men jeg er sikker på, at for eftertiden vil øve mig på at "falde i vandet" også når der er meget vind og store bølger, og jeg vil også øve mig i svømmehallen med at få 2 til at vugge kajakken.

Faldt så over en øvelse, der giver lidt tid og luft, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke kommer op i første rul: Petrussen Maneuver. Denne manøvre går ud på, at du bliver i dit cockpit, men alligevel komme så langt ud af kajakken, at du kan få hovedet oven vande. Det skal med på listen over ting, der kan øves.

Rul og redningsøvelser er ikke avanceret kajakteknik, men grundlaget for at du kan dyrke din sport forsvarligt.

Isefjorden i november

Vi kom ikke til det sydfynske øhav denne gang. Udsigten til sydlig vind mellem 9 - 12 sekundmeter gjorde valget af Isefjorden let - og det kom vi slet ikke til at fortryde.

Lørdag den 3. november blev, trods morgenregn og tunge skyer, en flot og klar efterårsdag med de mest klare farver, som billederne slet ikke kan gengive.

Vi satte i ved Kongsøre og satte kursen mod syd, med Orø om bagbord og skoven, skrænterne og sommerhusene om styrbord.








Over middag nåede vi frem til Bognæs, hvor der på den yderste spids er et fint område med grill, bænke og ikke mindst fin sandstrand.

Vinden tog til efter frokost og da vi rundede Bognæs og satte kurs mod Hørby, arbejdede vi os langsom frem gennem de små krappe bølger, så vi vendte om inden, og nød medvinden og den gode fart tilbage til udgangspunktet.

Overnatningen blev også noget mere luksuseriøs, end vi havde planlagt. Telte og primitiv lejrplads veg for komfortable forhold i Stigs sommerhus - og hvor var det herligt at sove til regnens trommen på taget, i fuldkommen tørvejr, for så at vågne til en morgen med kraftig blæst og tunge skyer over Odden.

Så igen valgte vi det mere behagelige, og tog kajakkerne til Nykøbing Sjælland, hvor den lokale roklub lagde bådebro til isætningen, og samtidig klarede det op, og solen kom frem på den mest klare blå himmel.

Igen tog vi sydover, denne gang forbi Anneberg og skoven, ja faktisk i retning mod Kongsøre igen.

Så langt kom vi dog ikke, fandt i stedet en herlig lille plet omkring Stokkebjerg Skov, hvor vi gik i land og nød en velfortjent frokost - mens rovfuglene dansede over os og solen varmede den klare luft en smule op.

Tilbage i Nykøbing Sjælland rullede vi lidt i havnen - med tilsuere, og det gør det jo ikke mindre sjovt.

Alt i alt en herlig weekendtur på 40 kilometer og mange gode timer i dejligt selskab i - 2 fine efterårsdage.





Stress af med kajakken

Lørdag morgen, kan høre vinden i sejlskibenes rigning og se de små bølger komme ind i gennem havnen. Møllerne snurrer, og der er faktisk ikke andre at se.




Lavtryk

Hvorfor er jeg er lige her, i gang med at gøre min kajak klar?Solen forsvinder, og det begynder at dryppe. Vinden gør det svært at holde kajakken lige, da jeg bærer den ned til bådebroen.

Det er fordi, en tur på vandet er utroligt afstessende. Jeg skal i den næste time eller to alene koncentrere mig om at holde kajakken på ret køl og at ro den der hen, hvor jeg nu har lyst. Alt andet bliver skubbet væk, ingen tanker om, hvordan det går med økonomien, rengøringsplanerne og hvad vi skal overraske os selv med til middag. Det er vandet, vinden og kajakken, der tager over - og det giver ro, sætter resten af livet i et nyt perspektiv.

Sociale individualister

At ro havkajak kan godt virke lidt som en egoistsport. Vi har mulighed for, når som helst at tage vores kajak på vandet og sejle en tur – og det er der garanteret mange, der benytter sig meget af.

Men for en del mennesker er en flot solnedgang nu alligevel endnu flottere, når vi kan dele oplevelsen med andre. Sådan har jeg det også med kajakken. Det er dejligt at ro, men at ro sammen med andre gør oplevelsen lidt større – og mange gange også rigere.

Jeg ror i Brøndby ro- og kajakklub, og der møder jeg mange dejlige roere, som både er med til at give mig gode turoplevelser og som bidrager til, at jeg kan lære mere om teknik m.m.

Så selv om jeg måske er individualist, og selv om jeg måske godt kan alene – så kan jeg kun anbefale at melde sig ind i en klub. Her kan du dyrke din hobby sammen med andre – og det er faktisk ikke det værste sted at starte et fællesskab.

Jeg glæder mig til rullekursus med grønlænderåre nu på søndag.

Fiskeområderne

Roede tirsdag med Stig til Mosede - dejlig tur med kraftig sydvestlig vind, altså modvind ud og hjemtur med surf. Undervejs talte vi om Fiskeområderne.

For en del år siden, var store dele af Køge bugt lagt ud til bundgarnsfiskeri.
Med sejlbåd gav det en del besvær. Enten skulle vi sejle tæt under land - ofte gennem smalle passager i garnene - eller også skulle vi flere sømil ud i Øresund, for at komme til frit farvand.

Nu er ålene forsvundet, og det er bundgarnene også, så der kun er ganske få tilbage.

Her på dette gamle søkort, som vises på KRAK, kan man imidlertid stadig se, hvor meget fiskepladserne fyldte dengang.


Søkort fra KRAK over roklubbens daglige farvand

Gå ikke ned på udstyret...

Min kajak er en SKIM Differ CL:

Længde: 535 cm
Bredde: 51,5 cm
Vandlinje: 485 cm (100kg displacement)
Skrogform: Shallow V, distinctive chines
Vægt: CL 23 kilo inkl. luger
Cockpit: indermål 41.5×80 cm
Cockpit dybde i front (indermål): 29 cm
Sædedybde: 19 cm
Volumen:
Foran: 80 liter
Cockpit: 140 liter
Dagluge: 40 liter
Agter: 60 liters
Total: 320 liter
Optimal roervægt: 60-90 kilo
Materialer: CL hull: carbon fiber sandwich/vinylester, Deck: fiberglass/vinylester
Luger: 44×26 cm
Dagluge: 20 cm

Fremstillet i: Finland

Mine 3 pagajer:

1. Werner Camano Cabon - længde 2,10 meter, vægt 794 gram ( iflg. farbrik). Valgt på grund af den lave vægt, kombineret med, at jeg med det relativ smalle blad kan ro med lav vinkel.
   
   Se mere her: http://www.wernerpaddles.com/paddles/touring/premium/camano
2. Grønlands åre fra GreenlandPaddle, Piortoq (Martin Nissen) - længde 2,22 meter, vægt 815 gram. Valgt af hensyn til at aflaste min skulder, og det har virket fra dag ét.
   
   Øver mig stadig på de "kantede åretag", som du kan læse mere om her: http://www.greenlandpaddle.com/index.php?option=com_content&task=view&id=42&Itemid=76
3. Grønlands åre fremstillet af Søren Wolthers - længde 2,16 meter, vægt 725 gram. Helt fantastisk åre, med lav gearing, der er perfekt i meget modvind. 

Sommertur

Sommertur på Roskilde Fjord - midt i august 2012

Havkajak i stille vejr på vej mod Herslev - flot kajak og flot vejr, sidst på en sommer, hvor der ellers ikke har været meget varme at prale af.

Inden vi kom hertil, havde vi været på Eskilsø og gået på det spor i landskabet, der leder dig rundt på øen. Det kan bare anbefales.