2013 - på toppen

Og denne gang kommer det til at handle om noget helt andet.
En fantastisk udsigt fra Kitzsteinhorn, bjerget med gletscheren ved Kaprun.

Dagen startede med at det blev ved med at være mørkt uden for vinduerne på vores hotelværelse i centrum af Zell af See. Tændte for fjernsynet, så vil kunne følge web-cams fra den nærmeste top - men her var udsigten ikke bedre. Tunge mørke skyer, sne og ingen mennesker, selv om klokken nærmede sig 9:00.

Men skiferier er beregnet på at stå på ski. Så op - og det var helt sikkert muligt at få det meste af området for sig selv. Tætte skyer, sne og ingen pistning, så bunkerne fra i går væltede bare rundt i nysneen og de få skiløbere, som bevægede sig ned over pisterne. Den eneste glade nyhed i dag var dog, at skiene var blevet slebet, og det betød, at de nu stod fast de steder, hvor den løse overflade var slidt af og der kun var den hårde iskerne under.

Carpe diem
Hvorfor være sur en hel dag over det. Ringede til Hanne og foreslog en tur til den nærliggende gletsjer. Den var hun med på med det samme, blot med den behagelige tilføjelse, at jeg jo kunne tage mine ski med, hvis det nu var....

Og af sted gik det med skibussen, omgivet af tunge skyer, op i første lift, der flyttede os 1.000 meter op - stadig i midten af en skybank og det var med lidt tunge ben, at vi gik ind i den tredje lift, der skulle flytte os de sidst 1.000 meter op til i alt 3.000 meters højde. Og her, cirka halvvejs oppe, kunne vi godt fornemme, at der var mere lys på vej - og straks efter kørte vi i guldsnefnug et kort stykke, før vi var oppe over alle skyerne og kunne se toppene på de højeste bjerge i nærheden ligge på en bund af skyer. Sikke en befrielse - og sikke et syn.

Og vi landede i det flotteste udsigtstempel, sprit nyt og så indbydende, at vi straks besluttes os til at spise der, hvor solen og udsigten var, men først skulle ud at stå på ski i solskin.

Flere gange op med trækliften og ned af de brede pistede boulevarder - der er så store, at de kan ses fra Zell am See med det blotte øje - 10 kilometer væk, og så i solskin, medens resten af dalen var indhyldet i skyer og snevejr.

Naturligvis sad vi ved vinduet og spiste - og blev i meget bedre humør, både over udsigten, men nok i virkeligheden mest af at være kommet op i lyset.

En særlig oplevelse var det at gå 300 meter gennem bjerget og komme ud på en udsigtsplatform, hvor der ikke gennem tremmegulvet kunne anes nogen bund - sådan helt på kanten af verdenen. Kan kun anbefales.

Jo fra at være en lidt sur og overskyet dag - kom vi ud i lyset og det holdt faktisk også, da vi senere tog ned i skyerne og tilbage til hotellet.

Eneste minus er, at det ikke er blevet til så mange kilometer i kajakken - men det skal nok komme, når vandet igen bliver isfrit.