Isvand

Nej, jeg vil ikke skrive om drinks og tilhørende isvand.

Denne historie handler om koldt vand med is. Endelig var det nemlig muligt at komme af sted. Klokken 7:30 solen skinnede fra en skyfri himmel, det var den 23. marts - men termometeret viste fortsat 8 minusgrader.

Men isen i havnen var blæst mod vest - så det var muligt at liste sig ud, da vi fik lidt frit vand omkring bådebroen. Mange spørger, om det ikke er frygteligt koldt at være på vandet om vinteren. Det er det ikke, for der er jo grænser for, hvor koldt vandet kan blive, lidt under minus - og hvis tørdragten er vandtæt, så er den også vindtæt. Så med flere lag uldtøj på kroppen og god bevægelse i kajakken, er det faktisk ganske behageligt.

Kort efter vi kom ud af Brøndby havn med kurs mod Ishøj/Hundige blev vandet stille og kun svage dønninger kunne mærkes, selv om der egentlig var en ganske god vind. Da vi kom nærmere kunne vi se isen, der i flotte flager dækkede overfladen over større områder.

Isen var tynd, måske 1 - 2 centimeter, og det var ikke noget problem at ro i. Åren gik bare ned igennem isen - men det var tungere end på åbent vand, og efter lidt fotografering - søgte vi længere ind mod land, hvor der ikke var noget is.

Rundt om molen ved Ishøj dukkede nogle lidt tykkere isstykker op. De var ikke så store, men til gengæld var de meget tykkere 4 - 5 centimeter, og de dunkede højlydt ind mod kajakkernes bund.

Ned mod næste mole, den før Hundige, var der åbent vand, så der nød vi strandudsigten og det fine solskinsvejr - det også let med vinden i ryggen. Så derfor glædede vi os til en kaffetår på vandet, og da vi kom ned til molen, så det ud som en fin mulighed at sejle ind i isen - og ligge stille der, mens kaffen blev skænket. Som tænk - så gjort, og kaffen var både varm og god.

Pas på når isen pakker
Men så var det lige som om problemerne meldte sig. Godt nok havde vores kajakker ikke flyttet sig ret meget, men det havde isen. Vi lå ikke mere i kanten, men ca. 20 meter inde - og jeg lå med næsen ind i isen - og med den bagende, som en SKIM kajak har var det simpelt hen ikke muligt at bakke ud. Fremad var det ikke ret meget bedre. Jeg kunne godt komme frem, men at dreje kajakken var ikke muligt, og det var ikke bare tungt, det var meget tungt at komme frem. For nu var isen ikke bare noget, åren kunne skære sig igennem. Nu var isen flager, som man skulle finde vand imellem - ellers var der ikke nogen mulighed for at komme frem.

Inde ved land i det åbne vand måtte makkeren vente, og der gik lang tid, for kajakken drejede nu med maksimalt en centimeter per åretag - noget af en cirkel. Ca. 100 - 150 meter ude sejlede vi igen parallelt - og heldigvis kom der igen huller i ismassen og klar vand at ro i.


..og isen bevæger sig hele tiden
Tilbage ved Ishøjmolen var der ikke mere is. Og resten af vejen hjem til Brøndby havn sejlede vi i for det meste i klart vand - og modvind, med solen ind fra højre. Det gav anledning til en anden lille pudsig oplevelse - i solsiden så alting ud som normalt, med vanddråber, der løb ned af siden. Men i venstre side og i skyggen var alt glaseret, liner, pagajer og kajak, ligesom vores tørdragter var overstået med frosne dråber fra det vand, som blev blæst af pagajerne. Flot at se på, men da egentlig også noget tankevækkende, is vejer jo også en del.

Vi fik rullet i havnehullet - vi kom tilbage til klubhuset, og så var det lige vi opdagede, at den paddelfloat, vi havde taget med ikke kunne åbnes, for isen forhindrede os i at åbne den. Godt, at det ikke var i dag vi havde brug for den!

Isvand er flot og dejligt, men er også noget lumsk. Så pas på derude - indtil foråret rigtig slår igennem.