Hornsherred rundt

Det var med at få det hele til at passe. En uges ferie - så det endte med at blive 2 dage dedikeret til kajak. Den oprindelige tanke var en tur sydover, ned omkring Stevns og videre, så langt som tiden og kræfterne rakte til. Men vejrudsigten blev ved med at holde fast i vindstyrke op mod 11 s/m fra vest i løbet af onsdagen - og det var ikke lige den optimale vindretning at sejle rundt om Stevns i. Så Bøgeskov må vente til en anden gang.

Egentlig er der ikke ret mange primitive overnatningssteder egnet til kajak fra København og sydpå. Synd og skam, for det kunne da ellers være et oplagt sted at skabe naturoplevelser. Og turisthjemmesider i Danmark er altså ikke meget værd.

Hornsherred
Så det endte med at blive en tur rundt om Hornsherred, med isætning i Veddelev. Ikke mindst fordi, der er et dejligt kort: Kystnære teltpladser og Fjordstien , der dækker både Roskilde Fjord og Isefjorden. I det område er der over 25 pladser, hvoraf rigtig mange også kan tilgås fra vandsiden.

Solen skinnede, det var 3 grader i luften, vandet formentlig noget mere og en let vind 5-6 s/m fra vest/nordvest. Kompasset stod på N og af sted gik det med kun en smule bølgegang. Under Eskilsø skal man holde afstand, adgang forbudt mellem 1. april og 15. juli, så da jeg kunne se afmærkningerne vest om øen, styrede jeg efter dem. I dag var det ikke meningen, at gå i land - men ellers kan jeg kun anbefale en lille vandretur på Eskilsø - alternativt se det allerførste indlæg på denne blog.

Ikke meget strøm i renden mellem øen og Østskoven, men jeg holdt mig for en sikkerheds skyld tæt under land.

Skuldelev
Jeg har været på lejrpladsen ved Skuldelev før, så det skulle være første stop med formiddagskaffe. Men jeg kunne kun huske, at der var en bro, og lagde derfor ind ved den første og eneste. Det lignede ikke helt sig selv, men hvad, jeg skulle bare drikke en kop kaffe og spise en kiks. Det var først lidt længere fremme, at jeg så den rigtige plads - men der var broen ikke sat ud endnu.

Jeg bliver hver gang, jeg kommer forbi dette sted, så ked af at se på de højspændingsmaster, der ødelægger synet af noget af det flotteste danske landskab i mange, mange kilometers diameter - det er en rigtig øjenbæ, som vi skulle se at få fjernet.

Videre mod nord i god fart, havde fået vinden lidt skråt ind fra venstre bagkant, så Tørslev Hage blev passeret og snart også den lange dæmning ud i vandet. Her kunne man godt mærke, at der var en del vind fra siden, men jeg ville forbi Frederikssund inden frokost.

Frederiksund
Klokken 12:00 var jeg kommet under broen, det var ikke nødvendigt at anmode om åbning eller lignende, og det passede fint med en strandeng, med den fineste udsigt over mod byen og resten af fjorden mod nord.
Hen over engen stod en tårnfalk uanfægtet stille og afsøgte jorden for mus m.m. - dejligt at få lov til at være vidne til, den passede sin ernæring, medens jeg hev madpakken frem og gik i gang med at spise.

Nord for Frederikssund tog sidevinden til - ikke mindst, da jeg passerede bugten ved Neder Dråby, hvor det lave vand tvang mig ud midt i fjorden.

Modvind
Efter indsnævringen ved Store Havelse blev kursen mere vestlig - og med det kom modvinden. På det lave vand var det bare et spørgsmål om at bruge kroppen til at trække pagajen gennem vandet, men ved Kulhuse Rende mødte jeg en bølgemur, der kastede kajakken rundt og ind i mellem helt skjulte den, når bølgerne brækkede ind over, da jeg gik tværs over indsejlingen til Roskilde Fjord og ind mod Sølager. Det var ikke bare mig, der mærkede naturens kræfter - da færgen gik ud af havnen i Kulhuse slog den først et mægtigt slag med hækken og blev derefter kastet rundt, så min tur med kajakken virkede som det rene barnemad. Vinden var taget til ca. 10 s/m fra vest - nordvest og vandmasserne stod ind ved Hundested.

Øv, jeg havde udset mig en overnatningsplads lige syd for Rørvig - men jeg skulle ikke have noget af at foretage et kryds på over 5 kilometer i mere end 10 s/m og med vandmasser pumpet ind i renden mellem Hundested Rørvig, slet ikke efter en lang dag i kajakken.

Så jeg kæmpede mig frem til Lynæs lystbådehavn - ledte efter et sted at komme i land - og der bagerst i havnen var der en dejlig lav ponton, hvor det var til at komme ud af kajakken. 39 kilometer, de sidste 4 -5 i stiv modvind. Pontonen tilhørte Lynæs Sejlklub - og ved et hjørne stod to mænd og talte, så jeg spurgt pænt om lov til at lade kajakken ligge. Ok, vi skal ikke sejle optimister lød det venlige svar.

Hjælpsomhed af bedste karat

Ok jeg lever endnu, men tilbage stod problemet med overnatning. Ville gerne være i nærheden af kajakken, så jeg gik lidt rundt i havnen - restauranten og grillen var lukket, det samme var kiosken og havnekontoret. Men tørt tøj ville være rart - så op i et indhak i den overdækkede og tomme restaurantterrasse og i gang med at få tørdragten af. Så var det, han var der igen - åbnede havedøren til sejlklubben og råbte over til mig: "du kan bare komme ind her". Sikke et tilbud - og der blev jeg, i varmen, med mulighed for varmt vand og strøm til mobilen indtil det blev mørk, hvor den overdækkede terrasse gav herligt ly for den fortsatte kraftige vind og noget regn. Håber, at jeg kan lære af den modtagelse og selv være med til at øge hjælpsomheden for andre, der færdes i naturen.

Vinden løjer af

Der er en særlig lyd i en lystbådehavn, når vinden er kraftig. En hylen, og en banken af vanter mod masterne, som man lige skal vænne sig til. For mig gik tankerne tilbage til Carpe Diem, vores gamle sejlbåd og de mange timer i Ishøj havn, så der var ikke problemer med at falde i søvn.

Og torsdag morgen var vinden løjet af - solen skinnede og temperaturen faldet igen til ca. 3 grader klokken 6:00, hvor vækkeuret var sat til. Så på med tøjet, ned med morgenmaden og pakke kajakken - og så af sted mod vest. Der var fortsat pænt store bølger, der ligesom lagde sig til rette på nogle større dønninger fra gårsdagens blæst. Men det gik fint, og jo nærmere kysten kom, desto mindre vind - så jeg bøjede af mod syd og Nakke Hage, hvor formiddagskaffen smagte fortræffelig, og det samme kunne man sige om udsigten.

Kongsøre - et smukt sted
Et nyt langt kryds over Nykøbing bugten - og så var jeg fremme ved Kongsøre, en af de smukkeste skovstrækninger ud mod vandet, som jeg endnu har oplevet. Først skulle jeg dog forbi flådestationen, som så fuldkommen øde ud. Bemærkede dog - håber ikke, at det er en militær hemmelighed - at de havde en hel del havkajakker liggende under et halvtag. Det er da også lige stedet til det.

Halvanden times frokost, heraf den sidste halve i solen på ryggen med fugle og bier summende omkring. Næsten ikke til at rive sig løs, og bemærkede, at der faktisk kom en del mennesker forbi, der også nød naturen.

I kajakken igen mod syd i retning mod Tuse Næs - her er også lavt under kysten, så jeg gik ud i sejlrenden - og hvorfor så ikke lige besøge Orø, og det var hurtigt gjort, selv om det sidste stykke var både lavvandet og fyldt med mange sten.

Fra Orø tilbage til Bognæs Badebro, også et flot stykke natur. Derfra  kunne jeg konstatere, at havde jeg sejlet bare en kilometer længere ned af kysten på Orø, var jeg komme til havnen, men det må blive en anden gang. Stadig masser af tid, solen højt på himlen, så af sted med en SMS om, at opsamlingen skulle ske ved Munkholmbroen og ikke i Holbæk. Så var det bare lige, at der dukkede et skydefelt op på kortet! Ikke rode i kommunikationen, masser af tid, så det blev da bare et noget længere kryds over mod Kyndby Sydmark og derefter ret syd efter Ejby og Bramsnæs Vig, smukt i den sene eftermiddagssol.

Munkholmbroen
Nu var det bare at ro efter Munkholmbroen, som dukkede op ned bag skoven. Her var stille og bilerne, som jeg kunne se på landevejen, kunne ikke høres, fordi vinden bar bort. Et par lystfiskere stod i vand til maven. "Bedre end at hænge i en bilkø" forklarede den ene, og det forstås.

Omkring broen var der masser af liv, lystfiskere, cykler og biler, der skal vises frem. Iskiosken sælger også kaffe - 15 kroner for retten til selv at fylde et papkrus fra automaten, så er det også betalt.

81 kilometer i alt, luftet, afslappet og godt tilfreds.