Efterår i det Sydfynske

Vi var 9, og så blev vi 8, også ..

- ja, men de 5 af os, som kom af sted fra Ballen havn fredag over middag kunne nyde den friske modvind - sådan som vi gik ret syd med tagen fra Skarø på vores venstre side.

8 - 10 sekundmeter ret imod, så der blev vippet en del op og ned, selv om de godt læssede kajakker faktisk ligger meget stabile i vandet.

Og så er det stadig en glæde for mig at kunne konstatere, at vi selv med meget modvind er i stand til at komme frem - ikke hurtigt, men sejt i et langtrækkende gear 4 - 5 kilometer i timen. Det er her den gode teknik kommer til sin ret, det er her, det betyder noget, om kroppen bliver brugt - eller om det kun er armene, der trækker. Og vi kom alle frem til Drejø gamle havn inden det blev mørkt, fik slået teltene op og kunne så bevæge os til et velfortjent måltid ude hos Bodil, der også brygger øl og vin.

Bagefter blev vi nødt til at tage kaffen ved den gamle havn, for Gert havde snaks med, som vi var alt for mætte til at spise - men gjorde det alligevel.

Lørdag morgen blæste det stadigvæk og regnen havde spillet på teltene hele natten. Men luften var stadig lun og det var ret diset. Stakkels Ralf, der endnu ikke har set, hvor flot det Sydfynske Øhav kan være.

Rundt om tangen og op langs Drejø gik faktisk fint - men så snart vi slap øen fik vi vinden ind forfra og bøgerne blev passeret i hårde bump. Andy vendte om, det var mere, end hans ryg kunne holde til - så vi var 4 tilbage, der stred os frem mod Ærøskøbing. 6 - 7 kilometer i stiv modvind tærer lidt på kræfterne, så det var dejligt, da vi kunne skimte kirketårnet og kom lidt i lå af Ærø. Sidste gang jeg var der, kunne man få en friskstegt fiskefrikadelle - nu stod der et skilt i døren: Åbner skærtorsdag i 2015. Øv. Men der var bænke, læ og vi havde jo også selv lidt mad med i poserne, ikke mindst Hannes småkager.

Turen videre til Marstal gik mere roligt i læ af øen, men udsigt var der ikke meget af. Som sædvanlig var det dejligt at få lov til at være i Marstals Roklubs dejlige lokaler - og vi holdt traditionerne i hævd ved at spise samme sted igen - Rise Valnød var dog udsolgt, og det var vi noget nedtrykte over.

Søndag blæste det fra sydvest 8 - 10 s/m, så i starten var der ikke meget vind, men på den anden side af Halmø op mod Drejø kom der sus på, og vi surfede der ud af. Efter et kort stop på Drejø, fløj vi til Ballen i solskin - det kostede ikke så mange kræfter - det var mest styretag, der var brug for. Dejligt at kunne sidde ude i slutningen af oktober og spise sin mad - fin måde at slutte en fin tur på. Tak til Gert for tilrettelæggelsen og tak til alle for det gode selskab.

Fur - en rundgang, der skal gentages

Målet for sommerferien var at udforske Limfjorden. Salling rundt var planen, men vores ferie begyndte lige den dag, da den ellers dejlige sommer sluttede 2014.

Men vi kom på vandet i kajakkerne, og heldigvis nåede vi også at komme rundt om Fur, en tidlig fredag morgen i august. Vinden var der godt nok, men den var sydlig, så da vi først havde rundet Færker Odde - og selvfølgelig mødt en sæl - var den smukke nordside åben for stille nydelse, og den ret tog vi os godt af.


Måske blev oplevelsen forstærket af, at vi blot et par dage inden, selv havde gået rundt der oppe på toppen af skrænterne - godt nok i regnvejr og blæst.

Givet er det dog, at vi skal tilbage - til endnu en rundgang på Fur, og meget gerne også mere af Salling rundt - både i Kajak og gerne suppleret med gåture rundt i den flotte natur.

Vejrudsigten

Forleden var vi tre, der tog turen fra Brøndby og det Veddelev ved Roskilde fjord, med planer om at når over til Eskilsø og gå en tur på trampestien der.

Hjemmefra havde jeg tjekket vejret både på DMI.dk og på YR.no - og ingen steder lovede de vindstyrker over 7 sekundmeter. Men da vi i Veddelev var ved at sætte kajakkerne i vandet, mødte vi nogle andre i kajakroere - der kunne fortælle, at vinden ville komme over 10 sekundmeter. Noget overrasket spurgte jeg dem, hvor de havde den information fra - og svaret kom promte: fra vindsurferen.

Ham så jeg godt gå i vandet - og flyve der ud af mellem Veddelev og indsejlingen til Bognæs bugten.

Nu var jeg ganske sikker på, at mit forarbejde var godt, men tvivlen nagede - og da vi skulle nordpå fra Roskilde havn en times tid senere var vinden taget til - mindst 7 sekundmeter - og endnu senere, da frokosten var spist på Eskilsø, og vi skulle tilbage, så var vinden langt over 8-9, og vi måtte kæmpe godt for at komme frem.

Senere fandt jeg en måling fra Risø, der viste 14 sekundmeter i 125 meters høje - helt så galt var det sikkert ikke ved havoverfladen - men alligevel.

Og på vej tilbage så vi mange surfere - de havde åbenbart spottet, at der netop den dag ville være meget vind lige der.

Siden har jeg gået og tumlet med, om det nu er de rigtige steder, jeg tjekker vejret - inden jeg tager ud med kajakken - og har også fundet noget andre muligheder. Dem vil jeg tjekke af i den kommende tid:

DMI Center for Ocean og Is: http://ocean.dmi.dk/anim/index.php
Vindguro - fundet på kitesurfernes univer: http://www.windguru.cz/dk/index.php?sc=19320
Windfinder - fundet på et surferside: http://www.windfinder.com/weather-maps/forecast/denmark#6/56.158/11.624

Sjovt at se, at surfere leder efter vind, medens kajakroere ofte forsøger at undgå vind.

Med tiden kan det jo være, at jeg bliver klogere med hensyn til, hvor jeg finder en retvisende vejrudsigt.

Sommertræf 2014

 
Helt derude, hvor kragerne vender ligger Kragenæs. Mere end halvanden times kørsel fra Taastrup, så langt, at det faldt os naturligt at holde en pause undervejs, den lørdag formiddag, hvor vi satte kursen mod 2014 sommertræf. Vi glædede os, og vejrudsigten lovede godt.

Vi var ikke de første, der var ankommet, men der var stadig plads til at slå teltet op i første række ud mod vandet - her var faktisk ret flot. Træfgruppen arbejdede hårdt og kunne ikke love, at vi kunne blive liggende lige der - men med 6 pløkker er vi flytbare, og da vi til og med gerne ville give en hånd med, så blev tonen helt anderledes imødekommende.

Over middag måtte vi på vandet, men det blæste en del, så turen gik hen af kysten, først i modvind og da vi vendte om i medsø. Dejligt efter en lang uge uden vand, igen at være ude.

Søndag blæste det endnu mere, så det blev kun til en kort tur med Vibeke i bølgerne - og så kunne vi tage imod de mange andre, der kom til.

Så kom vi i gang
Endelig var der kommet legekammerater, så mandag tog Jacob, Dan og jeg en fin herretur om på bagsiden af Feje - sikke kryds, sikke bølger - både mod og med. Herligt at kunne brænde lidt krudt af - og så var vi klar til O-løbet, der startede sent, efter et noget kaotisk tur-planlægnings-møde, som alligevel landede fint på benene med en række ture og workshop, så der var noget til de næsten 200 deltagere at tage sig til.

Jeg valgte turene - og var både tirsdag, onsdag, torsdag og fredag af sted på lange og fine ture, og mødte masser af dejlige kendte og nye rokammerater, og vi fik snakket, diskuteret og ikke mindst roet i det flotte farvand mellem Smålandshavets øer og Lolland.

Dejligt at møde deltagere fra tidligere træf og se, hvor meget de er vokset i erfaring og kunnen på vandet, og flot at møde mange nye, der har lyst til at udfordre og lære mere. Der var nok at tale om ved aftensmaden, enten de små grupper ude ved teltene eller ved fællesgrillen, her blev sejrene luftet og nye landvindinger planlagt.

Festen lukker og slukker
Måske er en uge lang tid - for i løbet af fredagen blev der flere og flere huller på pladsen, hvor teltene ellers havde stået tæt, og det fortsatte i løbet af lørdagen. Programmet var faktisk også lidt magert, med mindre, der stod deltagelse i DM i teknik for sjov på balkortet. Så der var ikke så mange på vandet. Men stemningen i teltet var god, maden fin og festen var et værdigt slutpunkt for en fin uge i Kragenæs - endnu en dejlig plet på kortet, hvor jeg gerne vil tilbage og ro med kajakken en anden gang.

Trekroner og gratis kaffe

Dan var kommet til København og ville gerne på tur i Københavns Havn. Mette og Hanne var med, så det passede fint med at sætte i i Hvidovre Havn, så det gjorde vi klokken 9:00 – og nærmest blæste ind til slusen i jævn vestlig vind.

Turisttur i havnen

Bag slusen var der mere roligt, så vi tog gennem de små kanaler i Sydhavnen og kom hurtigt op mod Fisketorvet og svingbroen ved Islands Brygge, så skulle vi finde et toilet, og ændrede retning mod Knippelsbro og Kayakrepubilkken, der leverer udmærke almindelig kaffe med varm mælk til os, der har svært ved at udtale Café latte.

Nyhavn, under Skuespillerhuset og Den lille Havfrue er et must for alle turister – også Dan, men så to vi også over på den anden side til Trekroner Fortet, som nu er åbnet for kajakker.

Vi kom ind lige før en anden gruppe, og selv om det er (for) besværligt at komme i land, skyndte vi os, så vi kunne komme foran i køen på cafeen. MEN den var lukket – personalemangel, ak ingen lækker platte, ingen is og ingen magelige stole inden for. Det havde jeg ellers glædet mig til. Nå, til gengæld fik vi en fin tur rundt på fortet og endte tilbage ved cafeens borde, hvor vi spiste vores medbragte klemmer.

På vej tilbage var kongeskibet Danebrog kommet tilbage og var ankret op. Så vi måtte uden om, der ude, hvor alle bølgerne gik sammen og udgjorde en suppe af små refleksbølger, der giver forring i hovedet at ro i. Meget mere ro var der ikke i Christianshavns Kanal, med lystsejlere og kanalrundfartsbåde – men kønt er det jo, at glide gennem vandet og opleve livet på kajen lige bag ved.

Modvinden tog lidt på kræfterne, og da vi nærmede os Sydhavnen igen måtte jeg lige brokke mig over, at der godt nok lå mange restauranter ved vandet, men det ville ikke have sådan nogle kajakker som os som kunder, selv om vi godt kunne trænge til en kop kaffe.

Kaffepause

Så var det, at han stod på terrassen ved Bådklubben Valbys restaurant og råbte, om ikke vi kunne ”lave en vending?”. ”Jo, hvis du giver en kop kaffe” – og da den aftale var indgået, fik han selvfølgelig et rul. Og omme bag ved var der fin plads til at hive kajakkerne op. Vi fik den bedste kaffe længe uden for på terrassen og en fin snak med kokken. Vi var velkomne – når vi kom sejlende, og menukortet så meget tiltalende ud – og til lige så tiltalende priser. Åbent lørdag og søndag mellem 12:00 og 15:00 (i virkeligheden 16:00, men der var maden som regel udsolgt!). Det vil Hanne og jeg forsøge at komme til en anden gang igen, også selv om vi nok ikke kan regne med at blive ved med at få gratis kaffe.

Så var der kun det sidste stykke tilbage – og det var lige her vinden toppede, omkring 8 – 10 sekundmeter ind mod Hvidovre havn – sej tur, ikke så høje bølger, men stort vindpres. Godt gået af pigerne uden kny, 29 kilometer i kajak på en halvkold blæsende sommerdag – altså en fin dag.

 

3 forter og en tur gennem havnen

Planen var lagt af Ralf, som desværre var nødt til at melde afbud. Men alt andet klappede perfekt. Vejret var fantastisk til sådan en tur, vind mellem 0 – 4 sekundmeter, klar blå himmel og formidabel sigtbarhed, så Finn og jeg så frem til en god dag, da vi mødtes i klubben klokken 7:15.

Kajakkerne kom på taget og af sted mod Kajakhotellet, hvor der allerede var gang i aktiviteterne; et EPP2 instruktørkursus. Hvor tager det lang tid at pakke kajak og gøre sig klar, når nu vandet ligger lige der? Men klokken 8:03 gik vi endelig ud gennem indsejlingen og retningen var ØST. Var så optaget af se ud mod sejlrenden, at jeg glemte at se tilbage – for at kunne få en stedkending.

Passage af sejlrenden
Så var det lige, at jeg ikke kunne få øje på en eller flere grønne bøjer. De ville ellers være gode markeringer af, hvor sejlrenden begyndte, et sted, som vi kunne holde os inden for, indtil der var fri bane. Og det blev mere og mere klart for os, at det var et vigtigt punkt. For de to skibe, som i første omgang så ud som om de var laaangt væk, var allerede meget tæt på, og 2 nye skibe var også dukket op og nærmede sig hurtigt. På den ene side ville vi gerne så tæt på sejlrende som muligt, men på den anden side havde vi heller ikke lyst til at ligge lige op og ned af skibene og blive ramt af et brusende kølvand. Så vi listede os af sted – og lod alle skibe passere i god afstand, og kølvandet bliv ikke noget problem. Til sidst var der kun ét skib et godt stykke væk, så vi satte fart på over mod Saltholm, idet vi sigtede efter en rød bøje en lille kilometer væk. Det var en smule angstprovokerende hele tiden at kigge til høje og se stævnen af skibet i de fjerne pege lige mod vores små kajakker, så undervejs satte vi farten i vejret, og endelig var der ingen tvivl, skibet havde retning bag os, og den røde bøje blev passeret, så nu var vi igen i fredfyldt farvand. Men der gik faktisk ikke ret lang tid, før det grønne skib passerede bag os med en lille distinkt bovbølge som sendebud.

Saltholm
Allerede da vi rettede kursen ind efter den røde bøje blev kursen lidt mere nordlig og nu kunne vi se havnen på Saltholm komme nærmere, så vi besluttede os at gå ind der, dels for at strække ben og slå streger, og dels for at få en ”ø” til på scorekortet. Fin lille havn, med masser af skilte om, at fortøjning var forbudt, men vi fortøjede ikke, trak i stedet kajakkerne op på et lille stykke strand. Oppe på land var der faktisk også fine informationstavler om ophold på øen, hvor det er helt forbudt, hvor det er tilladt en del af året, og hvor det er ok at opholde sig på øen. Men lige da jeg var i gang med at slå en streg kom en firehjulet scooter kørende – og vi tænkte på, at nu blev vi sikkert smidt ud. Det var slet ikke tilfældet, han hilste pænt goddag og gik om bord på en lille fiskekutter.

 

 

 

 

Flakfortet Vi skulle også videre og lagde kursen ret nord mod Flakfortet, der oprindeligt blev benævnt Saltholm Flak Fort, og efter en stund med meget lavt vand gik det af sted igen med omkring 2 – 3 meter under os. Da vi nærmede os fortet kom et større sydgående skib, men vi kunne ikke se nogen sømærker, så det var svært at afgøre, hvor sejlrenden egentlig var. Vi lod skibet passere foran os, og strøg så videre mod fortet og i dækning. 11 kilometer tilbagelagt på knapt 2 timer.

Længst inde til højre for indsejlingen og efter at have passeret under en lille bro fra øen over til ydermolen, lå en ponton som passede fint til kajakker. Vi steg ud og op af trappen op på en af kanonstillingerne, hvor vi nød den storslåede udsigt og Finns gode kaffe. Mod syd over Saltholm med broen i baggrunden, ind mod Københavns havn og de store krydstogtskibe mod vest, mod Barsebäck og Malmø mod øst, og endelig mod nord til Hven og Helsingør, hele turen værd.

Tilbage ved kajakkerne kom et par forbi og ville høre mere om de der små fartøjer, som ”godt nok var kommet langt ud på det store vand”. Vi forklarede kajakkernes sødygtighed, og at de kunne være ganske rolige. Hyggeligt at møde venlig imødekommende nysgerrighed, det er en god måde at møde nye mennesker og lære mere om denne verden.

 

Vi tager til MiddelgrundenDet var meningen, at vi skulle fortsætte ind til havnen og så langs Lynetten ned til Kajakhotellet, men Finn ville gerne have ”alle 3” – og nu hvor vejret var til det, satte vi kursen mod Middelgrundsfortet. Nu var der igen en del trafik, men denne gang var det mest lystfartøjer, så det gav ikke de store problemer.

Fremme ved fortet møder vi ved indsejlingen et stort skilt med PRIVAT, og knapt er snuden af kajakken kommet ind i inderhavnen, før vi bliver råbt an af en overvægtig kvinde ved en tøjsnor på en motorbåd, med samme klare besked ”PRIVAT”, ”PRIVAT”, ”PRIVAT”. Her var der hverken imødekommenhed eller nysgerrighed – så vi vendte kajakkerne og satte kursen mod øst.

Trekroner fortet

Kursen blev lagt ind mod Trekroner Fortet, der ligger ved indsejlingen til Københavns Havn. Igen var vi i sejlrenden, og igen blev vi passeret at større skibe. Vi sigtede til højre, selve indsejlingen – men da vi kom nærmere blev vi mødt af et skilt, hvor der stod, at sejl- og motorbåde skulle anvende Lynetteløbet som indsejling til havnen. Men vi var jo ”kajakker” af den dovne slags, så vi listede rundt om hjørnet med de mest nydelige forror.

Trekronerfortet er meget indbydende. Flot istandsat med både restaurant og cafe. Vi drejede til højre og cafeen og der bestilte i en tallerken med charcuteri og ost. Den lod godt nok vente på sig, men vi sad der i solen og nød tilværelsens uendelige lethed. Omkring 19 kilometer tilbagelagt – så Finns forslag om at tage turen gennem havnen til klubben, ca. 19-20 kilometer, lød ikke helt ude i hampen. Vi kunne jo altid efterfølgende hente min ved Kajakhotellet.

Endelig kom maden, og det var absolut ventetiden værd. Det smagte godt og vi blev mætte – så mætte, at vi end ikke overvejede isen.

Der vil jeg gerne tage hen igen, og på vej ud mødte vi en større flok kajakker, der lagde til langs molen på til venstre for indsejlingen. Der går også havnerundfartsbåde derud.

Gennem Københavns Havn

Så vi valgte at lege turister på havnerundfart. Kongeskibet manglede, men til gengæld var der flere store Krydstogtsskibe, der får Oslofærgerne til at ligne småbåde. Så en tur forbi Den Lille Havfrue, der blev fotograferet fra bagsiden, så tilskuerne og deres kameraer er lige i forgrunden. Under broen ved Skuespilhuset, der måske aldrig bliver gjort færdig, et kig ind i Nyhavn og så lagde vi ind til Kayakrepublic og ”kajak bar” ved Børsen. Her blev det til kaffe sammen med de unge, smukke og smarte, inden vi igen satte os i kajakkerne og fortsatte mod Brøndby Ro- og Kajakklub.

Vandet i havnen var noget mere oprørt, end ude i Øresund. Mange små og større motorbåde drønede frem og tilbage. På den nye ”Bølge” ved Nykredit sad pigerne i badedragter og det, der var mindre, og så på drengene, som sværmede rundt uden for i motorbådene.

Vi ”overlevede” og nød livet, men tag dig i agt, hvis du sejler mod syd i højre side. Efter Fisketorvet er der et par rigtig store betonklodser, der ligger lige i overfladen eller 5-10 centimeter under! Grimt, at lande på sådan en sag.

Lige efter bådebroerne ved Sydhavnen trak vi over i venstre side, så vi lå i læ af Amager for den sydlige vind, der var kommet til. Pludselig så vi ret forude en motorbåd, der ændrede kurs direkte ind mod land. Og den fortsatte, lige til der dukkede en mand op, som greb rattet. Men det var for sent, båden havde gjort et hop og stod nu på grund 2 meter fra molen. Da vi kort efter passerede ham, var han ok, og mente nok, at han selv kunne få båden løs igen.

Resten af turen var velkendt, vi fik noget mere vind og kunne nærmest surfe forbi vindmøllerne – og ind i Brøndby Havn. 39 kilometer på en herlig sommerdag, i godt selskab og med masser af gode indtryk. Hvad kan man forlange mere.

 

 

 

 

 

 

 

EPP3

Hvorfor bruge en masse tid og kræfter på at tage et EPP3 bevis? Det er vel relevant at spørge sig selv om, nu hvor eksamen er vel overstået for 6 roere i BRKK.

Kan kun tale for mig selv, og her står det klart, at det sideløbende med de store naturoplevelser, der ligger i at ro havkajak – så er teknik og sikkerheden et grundlæggende element i denne sport. Selvfølgelig må det gerne kilde lidt i maven, en gang i mellem, men grundlæggende har jeg behov for at føle, at det er mig, der har kontrol med udviklingen – uanset om der er lidt bølger og noget vind.

Derfor er jeg også glad for, at jeg er i en klub, der tog handsken op og tilbød os EPP3 undervisning og gennemførte eksaminationen. Det at koncentrere sig om at øve teknik, det at bruge en masse timer på ”nørderiet”, har været meget lærerigt og berigende, og jeg føler mig i dag mere sikker på vandet, end for blot en måned siden.

Så mit formål blev opfyldt, og nu glæder jeg mig til at nyde livet på vandet i min havkajak resten af året.