Sydfyn - i det tidlige forår

Egentlig var det bare fruen, der skulle ud og rejse. Men ret hurtigt blev det kombineret med en kajaktur til det Sydfynske Øhav - og en hel del var interesserede.

Desværre kunne vi ikke alle være med. Selv med de alle bedste intentioner, sker der i dag så meget i vores liv, at det ikke helt er muligt at styre det hele, og ind i mellem bliver vi nødt til at prioritere daglig brød og helbred over lyst.

Men vi kom 5 af sted i alt - sådan lidt i flere tempi.

Fredag


Klar sigt!

Vi tog ud fra Skovballe havn. Bilerne blev parkeret og kajakkerne pakket og båret ned til vandkanten og muren. For der var ingen sigtbarhed, bare tåge, tåge og tåge og det smukke øhav gav sig slet ikke til kende. "Klart" var tilbagemeldingen til det bekymrede bagland, og klart var det mellem øjenhøjde og tæer - ikke meget længere. Vind var der næsten ikke noget af.


Ruten var lagt til at gå til Marstal - via Birkholm og Halmø, for i Marstal havde vi aftalt med meget venlige og imødekommende medlemmer af Marstal Kajakklub, at vi kunne få lov til at låne klubhus til bad og overnatning - og med den kulde dette forår har leveret, var vi mere end lykkelige for det tilbud.

Birkholm - en ø i tågen
200 meter ude var vi fuldstændig indhyllet i tågen. Intet andet en de tre kajakker kunne skimtet - kun fuglenes skrig gav os en fornemmelse af, at vi sejlede. Efter en halv time nærmere panikken sig - var det tilstrækkeligt at sigte SSØ og så håbe, at det gik som det så ud på kortet. Rolig nu - GPS en bekræftede, at vi var på vej mod Birkholm. Og her kommer en af fordelene ved at vi var en flok lidt ældre mænd, nogle udvikler et fantastisk langsyn - og snart fik Gert landkending - og det gav ro i maven hos os andre, da vi kom så langt frem, at vi også kunne se.

Hvor er Birkholm?

Det var Birkholm, og vi valgte at gå på land på den nordlige ende - hvor vi tog en hurtig frokost og blev enige om at fortætte på denne side af øen for at slippe for den svage sydvestlige vind. Var det bøfler vi så der over bag bakken ved træerne?

Vi fulgte kysten selv om det var noget lavandet med blæretang og sten - og da vi rundede den sydlige ende af Birkholm var det klaret så meget op, at vi lige kunne skimte bøjerne i sejlrenden, Mørkedyb, godt for så vidst vi, hvor der kunne være risiko for at møde større skibe.

Det dukkede dog ingen skibe op. I stedet fik dukkede Halmø op i disen - så den styrede vi straks efter.

Halmø
I mange af min barndoms somre har jeg stået på havnen i Marstal og set ud mod klinten på den vestlige ende af Halmø, så nær og alligevel så langt væk. Nu satte vi i land der, og drak vores kaffe medens vi så ind mod kranerne i Marstal Havn. Stadig diset med noget mere klart end tidligere.

Gensyn med Marstal

Flotte forhold - stor gæstfrihed

Snart var det os, der sejlede forbi Kirkegården og bøjerne, der viste sejlrenden, som færgen tidligere anvendte og så var vi pludselig inde i havnen, hvor meget lignede sig selv fra tidligere. Men færgen var der ikke, og kønt var det ikke at se en udslidt Søbyfærge ligge oplagt længere henne ved værftet. Ellers var alt stille, også henne ved klubhuset - men aftaler, de bliver holdt, så vi kom ind, og hvilket dejligt hus.

Tak til Marstal Kajakklub
Vi følte os som grever og baroner i de spritnye og meget flotte omgivelser, sikken udsigt,

Badehuse i lang række

sikke opholdsrum - og så var det bare dejligt med et bad. Snart efter kom Ole, og vi fik en fin kajaksnak om udstyr, turforslag og alt det, der helt naturligt bliver vendt, når kajakfolk mødes.Og vi var jo kommet til en rigtig storby, med mange spisesteder at vælge i mellem - og det blev til 3 velfortjente burgere og en peberbøf, da Stig kom til, efter en enetur i tågen fra Skovballe.

Selv om Ralf snorkede, fik vi alle en god nats søvn, og kunne friske stå tidlige lørdag morgen til en ny dag i kajakkerne.


Lørdag
Frank kunne først komme af sted lørdag - så han og vi stod tidlig op. Først var planen at mødes i Skovballe, så blev mødestedet flyttet til Birkolms nordlige ende. Der var bare det problem, at det stadig var meget tåget - så vi var noget betænkelige.

På vej tilbage over Mørkedyb ser vi marsvin - to, måske tre, kommer flere gange i overfladen med finnen og dykker hurtigt ned igen. Desværre væk så hurtigt, at selv Ralf ikke nåede at hive kameraet frem.

Rendezvous i tågen

En lille båd på havet

Er der lige om lidt, meddelte Frank i telefonen, men vi kunne ikke se nogen. Er der næsten, stadig ingen kajak i sigte. Det er svært at mødes på det store vand i tåge. Til sidst fandt vi ud af, at Birkholm har to "ender", og vi befandt os i hver sin.

Derfra var det ingen sag - og snart kunne vi samlet sejle videre mod Hjortø, hvor borde og bænke nærmest stod parat til os, så vi kunne spise en velfortjent frokost. Og det begyndte at klare lidt op - så vi kunne se flere konturer af øer i øhavet.

Føler sig sgu velkommen

Efter frokost gik turen til Drejø, som vi nu kunne se, og snart kunne vi padle os ind gennem den smalle sejlrende og se alle bilerne stå med bagsmækken oppe, ligesom flaget i flagstangen. Nej, det er ikke en særlig Drejøhilsen, det var arbejdsholdet, der gjorde klar til sommerens indtog af turister. Vi var måske nogle af de første, for der var masser af plads på plænen. De søde værter gav os boller, og vi fik bestilt bord på den lokale cafe til eftermiddagskaffen. Gert var træt, så han gik i bad, mens resten af os roede ud til den vestlige ende, Skoven og Næbbesodde. Lavt vand med masser af sten, men også et herligt fugleliv. Ved Næbbesodde havde vi en mægtig diskussion, om hvad vi kunne se lidt mod nord - var det Fyn?

Vingård og cafe
Tilbage ved den gamle havn slog vi teltene op, og der på kortet kunne vi nu konstatere, at det var pynten af Avernakø, som lå lige bag Næbbesodde. Med teltene på plads gik turen på cafe, der også var restaurant og vingård. To slags hjemmebag og kaffe ad libitum - til næsten ingen penge, samtidig med vi kunne sidde og nyde udsigten over markerne ned til vandet. Det var noget helt andet end storbyen, og absolut gåturen værd.

I mørke er alle katte grå

Resten af aftenen gik med at få pakket ud, drikke øl og vente på at vi var sultne igen, herligt tidsfordriv - og endelige blev det mørkt så vi kunne sætte os ind og spise maden, høre lidt flere dårlige irske vittigheder og ellers fortsætte vores evigt kørende snak om kajakgear. Til sidst så vi på stjerner, mærkede kulden komme snigende og krøb ind i soveposerne.



Søndag
En kold morgen, særlig for dem, der havde taget de tynde soveposer med. Men alle overlede, og snart kunne vi drikke varm kaffe og spise morgenmad. Stig tog den direkte vej tilbage til Skovballe, vi andre pakkede roligt sammen og drog mod Skarø - så kunne Gert få en ø mere på scorekortet.

Teknikundervisning også om søndagen

Der var kommet mere vind og efterhånden blev det mere klart. Smuk tur over mod kirken, men langt rundt om Kalveodde på lavt vand med rigtig mange sten. Fine forhold på havnen, hvor vi spiste en solid frokost - og lige nåede at få et glimt af en færge, der ikke lå til i ret mange minutter.



Tre dage med en hvis legemsdel i vandskorpen

Tilbage var det modvind hele vejen. Først over sejlrenden over mod Vornæs Skov og efterfølgende ned med Skovballe havn lidt syd for de to vindmøller. Vi var lidt forpustede, da vi kom frem, og jeg synes kajakkerne var blevet meget tungere, da vi skulle bære dem op til bilerne fra stranden. Måske var det bare fordi en dejlig tur var ved at være til ende.

Tak til Stig, Ralf, Gert og Frank for dejligt selskab.