Træf en sæl

Havkajakroerne indbød til forårstræf, og egentlig havde jeg ikke tænk, at det kunne være noget for mig, der er jo så meget andet. Men fruen skulle skrive opgave, fridagene lå åbne i kalenderen - og så havde mit blik fanget lørdagens, "sælsafari" - så enden på det hele blev, at vi var fire fra klubben, der drog af sted fredag over middag, ned til Karrebæksminde.

Her var der allerede kommet en del - men pladsen var stor, og der var så mange mulig teltplaceringer, at vi måtte udsende spejdere og nedsætte et placeringsudvalg. Godt at jorden er flad og kun har 2 dimensioner.

Moderne teltopsætning
En gang langt tilbage i historien, var det altid underholdende at se nyankomne slå telt op. Mange ægteskaber er blevet sat på prøve og megen mandighed er decimeret i situationer, hvor kaos, manglende eller overskydende teltstænder opstod ud af en skyfri himmel.

Sådan er det ikke mere - frem med stængerne, af med elastikkerne og vupti, det hele hænger sammen med elastikker, der trækker hver enkelt stang hen til sin placering. Så der gik ikke mange minutter før teltene var slået op, og vi havde pakket ud. Så nu skulle vi også på vandet, så vi kunne være klar til aftenens generalforsamling og ikke mindst maden inden.

Smukt eller turistparadis
Det er rigtig mange år siden, jeg sidst har været i Karrebæk og Karrebæksminde - og hvor har kystlinjen dog ændret sig. Nu ligger husene på rækker med udsigt ud mod vandet, dengang lå husene oppe i landsbyen tæt på kirken. Og nu er der mange flere spisesteder ved slusen - nogle gange er vi slemme til at ødelægge netop det, som vi alle sammen synes er dejligt at se på.

Endnu en dejlig plet på landkortet
Lørdag morgen gik turen til Svinø havn - i solskin et meget smukt sted, og i kajakkerne sejlede vi mod Avnø - og der ude i horisonten lå sælerne og holdt øje med os, på en gang frustrerende langt væk og et herligt syn. En enkelt plumpede i vande og svømmede ud til os, men det er faktisk kun ved billedbehandlingen, at man kan se, at der var mange sæler. Pausen på et smukt beliggende naturplads blev brugt til at gå til Avnøs Naturcenter, hvor der var den flotteste udsigt fra  det gamle flyvetårn. Endnu en skøn plet i Danmark, som vi sagtens kan udforske nærmere.


Tak til Marianne
På vej tilbage efterlod jeg bilnøglerne til Jens, som så skaffede en chauffør. Så medens nogle af os nød hjemturen i kajak, så var det venlige Marianne, der kørte bilen tilbage. Og det var også Marianne og hendes mand, der stod for teknikundervisningen. Forlæns rul, og jeg skal nok huske at "danse samba" og bruge færre kræfter. Tak for hjælpen.

Fint træf, finke kajakroere - tak til Jens, Karin, Johannes, Lars og Tobias, og arrangementet vil absolut være oplagt at gentage en anden gang.