Amager i hårdt vejr

Vi var lige landet efter en fin tur i Isefjorden, der dog sluttede med en pæn gang vind det sidste stykke ned mod Holbæk. Nu var det tid til et glas rødvin og evaluering af en ellers dejlig dag, hvor jeg var glad for at vise Hanne Bogsnæsskoven ved Tusenæs og Kongsøre længere oppe.

Så tikkede telefonen ind med en sms: Amager rundt i morgen?

Nej, det var helt udelukket, dels var armene godt brugt, dels viste vejrudsigten kuling i den sydlige del af Øresund på FCOOs vejrudsigt. Så det blev til et hurtigt svar: Desværre, men ha en god tur. Og så gnavede det alligevel. Så enden på det hele blev en aftale om at mødes klokken 7:00 søndag morgen, for at gå afsted klokken 7:30 - forventet ca. 56 km.

Hanne kørte mig, for hun tilbød at stille op som back up, det blæser allerede ganske pænt.

Vi kom af sted 7:28. Vinden peb i sejlbådenes rig, og uden for havnehullet stod vandet på 1. sal. Bølgerne kom store og rullende ind over bagenden i højre side, mens vi gik rundt om havnemolen og op langs møllerne - farten steg hurtigt til 7,5 - 8,5 m/s, og da vi forlod vores daglige farvand og sigtede mod Kongelunden, blev det mere ret ind fra højre side.

Kræfterne blev mere brugt på at holde kursen og balancen, end på at komme frem, det gik helt af sig selv. Helt ude ved spidsen, lige der hvor diget stopper kom vi tæt under land, og der voksede bølgerne og brød flere gang sammen over vores kajakker - mens vi fløj frem over stok og sten. Ja, mange sten dukkede op, med dunke bundet omkring - i det lave vand ud for Kongelunden var vi landet i windsuferland - sikken fart, sikke hop flere meter i luften - svævende 10 - 15 meter. Godt, at de også så ud til at have alt under kontrol - ville nødig støde sammen med 80 kilo i 40-45 km/t bevægelse.

Her inde på det lave vand var det mere stille, men vi var nød til at gå uden om stenene. De lå lumsk i eller lige under overfladen - og Drogden fyr nærmerede sig hurtigt.

Rundt om de yderste sten kunne jeg genkende knolden med Dragør Fortet, og her fik vi igen vinden næste ret ind fra ryggen.

Straks efter fortet kom lystbådehavnen, 20 kilometer sejlet. Det kunne være dejligt med en kop kaffe, men det blev et kort ophold på en stump sandstrand, af med vandet og af sted igen - næste stop Kajakhotellet.

Det var blæst yderligere op - vinden kom hårdt ind over brugten ud for Nordstand,

og vi lagde os tæt op under molen langs Lufthavnen ligesom turkajakken, der kom tilbage mod os. Det forstod vi godt, da vi drejede om hjørnet og roede ind mod Kastrup, 10-øren og Strandparken. Det var ikke 8 s/m, det var langt mere, der skulle mange rotag til for bare at bevæge sig 1 meter frem. Så vi havde god tid til at nyde synet af det nye Akvarium, Den Blå Planet, fra søsiden, ligesom en særlig rød bøje i lange tider bare stod der, lige foran mig, helt stille, på trods af mange, mange rotag, hvor jeg lagde kræfterne i. Vi talte ikke sammen, råbte, men heller ikke det var en farbar kommunikationsmåde. Endelig nåede vi frem til indsejlingen til søerne bag Strandparken, hvor der var masser af kajakker, nogle på kursus, andre bare for at ro en tur.

Vi gik ind ved kajakhotellet og bar kajakkerne op på græsset - for så at traske hen til Allehånde Cafe, der ligger lige ved indsejlingen med den bedste udsigt. I dag var det dog mest gråt og blæsenden, og selv om der var mange gæster (en hel del svenskere), så var chokoladecroissanterne ikke helt varmet igennem. Men stedet har hjerte og en behagelig atmosfære, og hvis vi havde haft tid, kunne vi nok sagtens have fået brødet varmet lidt mere.

Resten af vejen nord over holdt vi os i læ, så det blev, da vi rundede hjørnet ved Lynetteløbet, at vinden igen skulle overvindes. Lige ret imod os kom den med små krappe bølger, så der var ikke andet at gøre, end at lægge kræfter i og så komme fremefter. Der fremme ved Langeliniekajen lå et monster stort krydstogtskib, og da vi kom frem til havneindløbet, kunne vi godt mærke, at det gav læ.

Længere henne i havnen så vi på turister og den lille havfrue, mens turisterne så på os og fotograferede, vi lever i en absurd verden.

Det blev ikke Holmen og kanonbådshusene vi kom til at spise ved, i stedet landede vi ved  Kajakrepublic, hvor der nu, hvor solen brød frem, faktisk var en del mennesker.

Resten af vejen gennem havnen holdt vi os i den højre side, her var der læ. Ingen problemer gennem slusen, og ved Sydløbsvej gjorde vi et sidste holdt med kaffe og søde sager, for nu var der de 10 værste kilometer tilbage tilbage, klokken var tæt på 16:00.

Ude på det åbne stykke overfor Hvidovre Havn var det træls, så efter Kalvebodbroen trak vi ind til kysten, i læ, men der var fortsat meget vind, men det skulle blive værre, da vi rundede hjørnet ved Avedøreværket. Her var vinden ret i næsen, bølgerne kom fra Hundige og vandet blæste ovenud på bølgetoppene. Over en time for de sidste 3 kilometer fortæller sit klare sprog, vi maste os frem - ikke noget med at tale sammen, ikke noget med at nyde udsigten, det var bare tag på tag og fuld koncentration. Godt uden om havnemolen - dumt at vælte lige der - og så ind i havnen, hvor der faktisk også var pæn bevægelse i vandet.

Vi kom rundt, 53,4 kilometer viste min gps, måske er det i underkanten, men hver en meter var det hele værd. En anden gang vil jeg nu foretrække lidt mere stille vejr.