Sydfynske øhav - sensommer 2013

Truende vejrudsigter
Efter den meget varme, solrige juli - startede august noget mere afdæmpet. Temperaturerne faldt 7 - 10 grader, og der kom igen vind og regn ind fra forskellige vestlige retninger. Så det så lidt truende ud, og en overgang i uge 33 lignede det en uge med regn hver dag og vind mellem 8 - 12 sekundmeter. Lige til en mellemsvær depression.


Men heldigvis kom vejrudsigterne efterhånden til at se bedre ud - og ved at rykke turen til Rantzausminde frem til fredag - tydede alt på godt sejlvejr lørdag, så det gjorde vi.

Havkajakroerne har netop i år afholdt sommertræf på Rantzausminde Camping, og derfra mange gode tilbagemeldinger, og vi blev ikke skuffet. Der fås ikke meget bedre beliggenhed, lige ud til indsejlingen til Svendborg sund og  med kik ud over hele øhavet, både med det blotte øje og med kikkerten, som hurtigt kom i anvendelse.  Vi fik sat teltet op i 1. række - og lovning på, at vi kunne parkere bilen, mens vi var af sted på vandet. God service - et sted som vi sagtens kunne tænke os at bruge som udgangspunkt en anden gang.

Ud i Øhavet
Lørdag morgen var der lidt vind, men solen skinnede, så vi pakkede kajakkerne og drog af sted. Følg med på kort over øhavet.

Første stop var Skarø, hvor vi skulle have en "formiddagsis". Der var faktisk en del vind fra sydvest, fandt vi ud af, da vi rundede den første pynt - og det betød pæne bølger lige ret ind i krydset mod Skarø, så det var med at holde tungen lige i munden på vej over, hvor vi også skulle passe vores kurs ind efter en større samling sejlbåde, der tydeligvis var i gang med et større kryds. Men jo nærmere vi kom kysten, desto mere læ - så det tog såmænd ikke så lang tid, før vi vandrede ind mod Skarø by - en lille kilometer inde bag havnen, hvor det er muligt at komme i land ved stranden øst for lystbådehavnen, lige op til gode servicefaciliteter så som bad, toilet og information.

Her inde midt på øen ligger en hyggelig lille landsby rundt om et gadekær, og Skarøisen blev åbenbart produceret på en gård, hvor der også var en fin cafe/restaurant med fint spisekort og en del andre varer på hylderne. Men vi var nu mest til kaffe og is - og det kan anbefales.

Således forsukrede begav vi os af sted igen. Stille vand på bagsiden af Skarø, som dog ændrede sig til massiv modvind, da vi kom rundt om hjørnet og begav os ned med Drejø, og det blev mere sidevind, da vi derfra trak over mod østsiden af Hjortholm - hvorefter vinden gik mere i syd, så det igen blev ret modvind, da kursen blev sat mod Birkholm, hvor vi havde aftalt at spise frokost. Vi var svedige og sultne, da vi gik i land ved stranden vest for havnen på Birkholm - til gengæld var placeringen af spisebord og bænk perfekt - og længere inde på pladsen var der også gode toiletforhold. Så det blev en god lang frokost, med kaffe og lidt sødt at komme videre på, mens vi blev underholdt af Marstal sejlklub, der var af sted med en del optimistjoller.

Men vinden var taget til - og da vi drog af sted på dagens sidste etape mod Marstal, var den steget til omkring 8 sekundmeter, med pæne bølger - og fortsat ret modvind. Selv under Halmø var der ikke meget læ, og det var først, da vi stort set var helt inde under land ud for Ommel, at vinden faldt, så vi kunne sejle stille og roligt ind i Marstals havn, hvor vi havde fået et godt tilbud. 25 kilometer tilbagelagt.

Femstjernet service
Vi havde nemlig fået lovning på at bruge Marstal Kajakklub som kajakhotel, et tilbud vi tog i mod med kyshånd - og har nydt i fulde drag. Både fordi vejrudsigten lovede dårligt vejr søndag - hvilket holdt - og fordi Marstal er et godt udgangspunkt for ture rundt i øhavet.

Så søndag blev brugt på bustur på Ærø (det er gratis at køre bus) og vandretur af øhavsstien fra Ærøskøbing til Marstal. Først i regn og blæst, derefter kun i blæst og til sidst bare helt stille med klar blå himmel. Flot vandrerute, hvor stien dog går unødigt langt op i landet ved Stokkeby - for turen langs kysten er meget flot - og er et bedre alternativ.

Luksustur til Strynø og Ristinge
Mandag morgen var vejret slået om, helt stille med høj klar sol. Duggen lå tungt i græsset og det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at få pakket sammen og komme af sted. Målet var i først omgang Strynø - som jeg mange gang har sejlet forbi med færgen, men aldrig være på. Ud af havnen og hen over det lave vand langs Langholm - direkte mod Strynø Kalv. Selv om vi ikke anstrengte os, kom vi op omkring 6,5 - 7,0 kilometer i timen, ren luksus, og snart kunne vi lægge til lige syd for havnen - ved en bådebro, som Smakkecenteret også bruger. Også her er der gode servicefaciliteter ved havnen, toiletter, bad og ikke mindst information - hvilket dog godt kan få en sulten mave til at knurre.


Op til byen på midten af øen var der mange huse til salg - men ikke Mejeriet, hvor der var åbent - og serveringen holdt, hvad menuen lovede. På vejen tilbage stødte vi på et grønt algebegroet vandhul, med noget, der bevægede sig. Det var mange hundrede frøer - de sagde
ikke et kvæk, bare hurtige bevægelser væk, når vi nærmerede os.

Smakkecenteret ligger tæt ved havnen, og der er der mulighed for overnatning. Ser spændende ud, indeholder også et museum og cafe - med Skarø is, så det blev desserten. Det gode vejr var stabilt, så vi aftalte at gå ret syd og tage et kryds direkte til Ristinge - og igen gled kajakkerne bare gennem vandet, frem til hullet mellem Storeholm og Langeland, hvor vi ikke kunne finde rastepladsen på Ristinge siden og i stedet gik op på Storeholm. Holmene; Storeholm, Langholms Hoved og Langholm danner sammen med Eriks Hale grænsen mellem øhavet på indersiden op mod øerne og Fyn og så Østersøen syd for. Der er en fin tegning i havkajakguiden til det Sydfynske Øhav, som fint illustrerer, hvordan øerne var ét sammenhængende område for 6.000 år siden. Vi fortsatte af den sydlige kant, direkte over mod Marstal. 26 kilometer tilbagelagt.

Drejø - her kommer vi
Tirsdag morgen gik turen igen mod nord, og det passede lige med, at vinden nu var gået om i nordvest - 5 -6 sekundmeter. Det betød fint læ ud af havnen i Marstal, men stå var det ellers bare hård arbejde, først rundt om Halmø, og senere op mod Birkholm, hvor vi spiste på vores "faste" plads. Belært af sidste tur, så tog vi os rigtig god til - lagde os faktisk i solen og slappede det helt af, og sluttede af med kaffe og lidt sødt - inden den sidste del af turen - via Hjortøs vestkyst og så på den nye havn på Drejø, for så at slutte i læ rundt om Knappen og ind til den gamle havn, der ligger godt i læ i Vigen. 19 kilometer tilbagelagt.


Regnede faktisk med, at vi ville have det hele for os selv - men blev mødt af 10 tyskere, hvoraf den ene talte fint dansk. Det betød dog bare, at vi valgte at slå teltet op på østsiden af havnen - der var masser af plads til os alle, og udsigten kunne vi helt sikkert ikke klage over, mindst af alt over den fantastiske solnedgang, som vi nød til aftensmaden.

Inden nåede vi også både at blive inviteret til øl og kaffe hos en pensioneret kollega, et dejligt gensyn, og at gå en fin rundtur på øen. Ø-hop er fint.

Endelig medvind
Onsdag morgen var vejret stadig helt vidunderligt.

Så vi besluttede at tage tilbage til Rantzausminde, og da vejrudsigten lovede fortsat godt vejr, så vi regnede med at blive der mindst én dag mere. Endelig havde vi medvind - frisk vind 5 - 6 sekundmeter, som godt kan give lidt uro i bagenden på det dybe vand. Men vi kunne se den røde bøje ud for Vornæs skov hele vejen - også selv om det viste sig, ikke at det ikke var en bøje, men en båke, der stod på land. Så det blev en kort og hurtig tur, lige under 12 kilometer.

Tid til tur til Svendborg om eftermiddagen, med et nødvendigt besøg hos Nicus, for Hannes slæbetov hænger nu som tørresnor mellem to stolper på Drejø, og mulighed for eftermiddagskaffe med kage hos Baguette Svendborg, økologisk og bager udelukkende med smør - kan varmt anbefales.

Aftenen kunne nydes på vores egen helt private terrasse ved vandet med udsig over hele Svendborg

Sund - med en bøf, et glas rødvin og ikke mindst kikkerten, der sikrede, at intet passerede ubemærket ude på vandet.

Og vinden forsvandt, som rødvin af glassene, mens vi nød udsigten og talte om planen for den næste dag, mens månen stod op og lagde et lag af sølvglimmer over sundet - lige ind til os.


Kongetur til grevens slot
Torsdag morgen, klar sol og ingen vind over hovedet, hvor heldig kan man være? Det kunne bare ikke gå hurtigt nok med at komme af sted - og nu var der ingen problemer med pakningen, bilen stod jo der og tog i mod alt det, som vi ikke gad have med.

Så vi sejlede ind mod Svendborg i sundets nordlige side, tæt på alle de flotte, og også nogle mindre heldige huse ud til vandet. Tidernes stilarter skifter, og det gør smag og behag også. Og så er der de mennesker, der har masser af penge, men ingen stil og smag - alt blev kommenteret undervejs.

Broen fylder meget i billedet - et flot bygningsværk, men ud fra et æstetisk synspunkt ville jeg foretrække en sænketunnel - lige som ved Limfjorden. Biler i 30 meters højde larmer - og for de omkringboende må det være ubehageligt at blive "set" over skulderen hele tiden.

Men vi roede under i det helt blanke vand, det var stort.

Svendborg havn
Det er ikke meget, jeg har set til havnen i Svendborg ud over færgelejet, så nu benyttede vi lejligheden til at komme hele vejen rundt. Mange fine gamle skibe holder til her, og så er de til og med aktive med tursejladser m.m. - og senere på dagen mødte vi flere af dem på vandet.

Vi krydsede over mod Vindebyøre - og fortsat langs kysten til Tåsinge rundt om Bregninge Skov med den gamle vandmølle, ned mod Troense, hvor det fortsat er de gamle huse, der er flest af, et sympatisk træk.

Vi så mange skibe i det tætte løb, dejligt at følge med på så nær hold, og så alligevel i ly op under kysten.

Rundt endnu et hjørne og så dukkede Valdemar Slot frem - det vil sige først så vi stranden, så staldbygningerne og først oppe på land blev slottet synligt. Her er adgang til det hele mod betaling, for greve eller ej, der skal penge i kassen, selv om det jo nok i virkeligheden er en kulturarv, der bør tilhøre os alle sammen.

Øer på scorelisten
Fin is, kage og kaffe i Rosenhaven - og så gik turen tilbage - dog først med et lille smut til Thurø, der skulle betrædes for at tage frokosten ved Troense Kajakklub, som ligger smukt i ly bag havnen. Forbi Svendborg dukkede Iholm op, så den kom med på listen over øer, som vi har sejlet til.

Tilbage i Rantzausminde, efter 28 kilometer, sad vi og nød udsigten, skibene og ikke mindst kaffen, som vi havde fortjent, hvem kan forlange meget mere.

Aftengåturen til Dagli Brugsen gik af landevejen, for det er en af ulemperne med disse gamle kystlinjer, der for mange år siden blev inddraget i grundene langs vandet . Det ville jo have være en fantastisk tur at gå langs vandet - men så meget desto mere nød vi så udsigten, da vi kom tilbage og tog aftensmaden på udsigtspladsen foran vores telt.

Det var svært at slippe, så vi blev enige om at tage en lille tur langs kysten fredag formiddag, hvis vejet fortsat var godt.

Fredagsafskedstur
Og vejret var fortsat godt, og det gik hurtigt med at komme af sted, særligt når der ikke skal pakkes sammen, og kajakkerne stort set ligger i vandkanten. Så endnu en gang rundede vi hjørnet og gik ud i det store vand ud mod øerne. Denne gang kunne vi nyde synet af Lehnskov gods, som ligger meget smukt ud til kysten, med en - må det være - en formidabel udsigt. Mærkeligt at tænke sig, at det er bygget i 1990. Videre forbi Ballen, hvor vi vendte om ved campingpladsen - tilbage for at pakke, 11 kilometer roet.

Teltet, underlaget, det våde tøj i bilen - kajakkerne på taget, og så et lige et sidste blik ud af Svendborgsund - vi skal nok komme tilbage.

Kongsøre

Kongsøre er billedgørelsen af dansk romantik, med bøge, der spejler sig i bølgen blå - og i solskin som en reklame for danskheden og de gode danske varer.

Så da Gert bød op til tur, var vi med - og denne gang blev vi mange, nye og lidt mere erfarne - sådan en tur, hvor der rigtig kunne blive snakket og udvekslet erfaringer.

Lige til venstre ved Holbæk lystbådehavn satte vi kajakkerne i vandet - fint sted med sandstrand og lidt græs til at pakke på.

Og så gik det mod øst - over mod Orø, som skulle passeres højre om.

Næsten ingen vind og stille vand - kun fuglene kunne ses og høres, og da vi kom ind på lavt vand mellem holmene, fløj svanerne væk - som jumbojet, der letter på en flyveplads med alt for kort startbane.

Da vi langt om længe var komme fri af det lave - nok for lave vand, skulle vi lige studere kabelfærgen, som går mellem Orø og Hammer Bakke, pas på med kablet, som stikker en del ud af begge færgens ender.

Frokost i det grønne, med flot udsigt til Hornsherred - stadig lummervarmt og sol. Så videre gik det mod nord langs Orøs østside.             

Her oppe skulle vi så mod vest, og det var en helt anden verden, som der kunne iagttages - truende sorte skyer og samtidig begyndte vinden at trække op.

Men vi skulle over på den anden side og efter lidt snakken frem og tilbage, besluttede vi at tage den direkte vej mod vinden og sigte på det røde teglstag ved flådestationen. Og med kursen sat, gik det derudaf - godt og vel 5 kilometers kryds.

Som skyerne nærmede sig, blev vinden kraftigere og bølgerne blev større - de kunne bygge op helt inde fra bunden af Lammefjorden, farten faldt betydeligt, og snart var vi delt op i flere hold.

Det er ikke så hensigtsmæssigt, så snart efter var vi kun to hold, der hver i sær kæmpede mod regnen, der nu stod ned i stænger, og vinden der fortsat øgedes.

Men langsomt nærmede det røde tag og kysten sig, og i takt med det kom vi i læ af skoven, ligesom der bag skyerne kunne anes en blå himmel, der voksede og voksede, og således mødte vi Kongsøre i solskin og klart vejr - fra sin allersmukkeste side, skåret ud af en turistbrochure.


En lejrplads blev fundet - og besat, og først dagen efter gik det op for os, at vi ikke måtte slå telt om lige der - men tænkte vi ikke på mens vi nød vores mad, vinen og den gode kaffe, mens vi nød udsigten over vandet.

Søndag morgen var vi lidt tunge, men der blev både tid til morgenmad og pakning, inden et nyt hold - denne gang en familie på fødselsdagsudflugt - indtog pladsen.

  

Formiddagskaffen var Hanne og Mogens så venlige at byde på, og vi indtog den foran deres flotte sommerhus i Kisserup, mens vi fik lov til at dele deres pragtfulde udsigt over fjorden.

 

Ved Bognæs på spidsen af Tuse Næs spiste vi frokost og nød den tætte trafik af skibe i den smalle sejlrende - og sidste etape til Lystbådehavnen var ren afslapning. 36 kilometer, to dage i godt selskab - Kongsøre blev en fin tur, som nærmest beder om en gentagelse.