Det var egentlig Kammerslusen, der var udgangspunktet. Vi skulle spise en god middag der. Men hvad ville være mere naturligt, end at tage kajakkerne med på taget.
To blev til flere, og så var det vi begyndte at overveje, om der kunne være problemer med selv at tage til Vadehavet, der var jo noget med steder man ikke måtte komme og så lige noget tidevand.
Derfor skrev vi ud på havkajakroerne.dk - og der gik ikke lang tid inden vi fik fin kontakt til Esbjerg Roklubs kajakafdeling og en god aftale med Dan, som gerne ville være vært for en tur på vadehavet.
Med datoen sat og en sikker guide kunne vi samle et lille hold, og vi mødtes på parkeringspladsen ved Sjelborg Strand fredag klokken 17:00 - fik forevist vores fine overnatningskvarter og spiste efterfølgende en dejlig middag på restaurant Sjelborg Strand med den flotteste udsigt til solnedgangen over Ho bugt.
Lørdag morgen tog vi af sted fra standen, og gik syd over langs Langli. Vi havde valgt en lidt skæv dag, for tidevanden ville toppe klokken 13:03, og det betød indstrømmende vand frem til middag - hvor vi skulle den modsatte vej - og omvendt, når vi skulle hjem, men skidt pyt - og jeg som aldrig har roet modstrøms, tænkte - pyt.
Ikke lang tid efter, vi var kommet over på Langli siden - opdagede vi mange sæler, der svømmede rundt foran Hjerting Strand - og en del lå faktisk også på en lille sandbank. Her er lidt billeder, hvor vi kikker og ser sæler, men de er langt væk og svære at få med på billederne - og der er ikke plads til store telelinser til kameraet i kajakken.
Efterhånden kunne vi faktisk godt mærke både modvinden og strømmen. Selv om vi arbejdede hårdt, kom vi næsten ikke frem. 3,5 kilometer i timen, ofte mindre - og blot den mindste pause betød en tur tilbage.
Da vi nærmede os Grådyb så vi en grøn bøje, der bevægede sig med stor hast hen i mod os! Det gjorde den ikke, men vi blev presset ind mod den, selv om vores kurs var langt foran den på tværs. Der var ikke andet at gøre, en at lade bøje passere, og så dreje næsen af kajakken mere op mod vind og strøm, så vi kunne holde en kurs - nu mod nordspidsen af Fanø, fordi vi måtte sande, at en tur til sydspidsen af Skallingen ville tage for lang tid. God beslutning Dan. Efterfølgende opgav vi også at tage til Nordby - vinden var frisket op, og de 10 kilometer i modvind og -strøm, havde tappet os for mange kræfter.
Efter frokost tog vi Grådyb i medvind ind mod Esbjerg - her var fine surfbølger, og midt i dem dukkede der en sæl op 2 meter foran Hanne, så glemte hun helt at være nervøs for bølgerne. Inde under land drejede vi nordpå, og nu var vinden vendt til nordvest - så atter en gang modvind med dønninger ind fra venstre.
Vi kom tilbage til udgangspunktet - vi kom alle sikkert i land, og så bagte Ralf pandekager til kaffen. Fin dag på vandet, selv om vejret og tidevandet måske ikke helt havde været med os. Godt vi havde Dan med som guide - og vi er klar til mere Vadehav en anden gang.
Kan kun tale for mig selv, og her står det klart, at det
sideløbende med de store naturoplevelser, der ligger i at ro havkajak – så er
teknik og sikkerheden et grundlæggende element i denne sport. Selvfølgelig må
det gerne kilde lidt i maven, en gang i mellem, men grundlæggende har jeg behov
for at føle, at det er mig, der har kontrol med udviklingen – uanset om der er
lidt bølger og noget vind.
