Trekroner og gratis kaffe

Dan var kommet til København og ville gerne på tur i Københavns Havn. Mette og Hanne var med, så det passede fint med at sætte i i Hvidovre Havn, så det gjorde vi klokken 9:00 – og nærmest blæste ind til slusen i jævn vestlig vind.

Turisttur i havnen

Bag slusen var der mere roligt, så vi tog gennem de små kanaler i Sydhavnen og kom hurtigt op mod Fisketorvet og svingbroen ved Islands Brygge, så skulle vi finde et toilet, og ændrede retning mod Knippelsbro og Kayakrepubilkken, der leverer udmærke almindelig kaffe med varm mælk til os, der har svært ved at udtale Café latte.

Nyhavn, under Skuespillerhuset og Den lille Havfrue er et must for alle turister – også Dan, men så to vi også over på den anden side til Trekroner Fortet, som nu er åbnet for kajakker.

Vi kom ind lige før en anden gruppe, og selv om det er (for) besværligt at komme i land, skyndte vi os, så vi kunne komme foran i køen på cafeen. MEN den var lukket – personalemangel, ak ingen lækker platte, ingen is og ingen magelige stole inden for. Det havde jeg ellers glædet mig til. Nå, til gengæld fik vi en fin tur rundt på fortet og endte tilbage ved cafeens borde, hvor vi spiste vores medbragte klemmer.

På vej tilbage var kongeskibet Danebrog kommet tilbage og var ankret op. Så vi måtte uden om, der ude, hvor alle bølgerne gik sammen og udgjorde en suppe af små refleksbølger, der giver forring i hovedet at ro i. Meget mere ro var der ikke i Christianshavns Kanal, med lystsejlere og kanalrundfartsbåde – men kønt er det jo, at glide gennem vandet og opleve livet på kajen lige bag ved.

Modvinden tog lidt på kræfterne, og da vi nærmede os Sydhavnen igen måtte jeg lige brokke mig over, at der godt nok lå mange restauranter ved vandet, men det ville ikke have sådan nogle kajakker som os som kunder, selv om vi godt kunne trænge til en kop kaffe.

Kaffepause

Så var det, at han stod på terrassen ved Bådklubben Valbys restaurant og råbte, om ikke vi kunne ”lave en vending?”. ”Jo, hvis du giver en kop kaffe” – og da den aftale var indgået, fik han selvfølgelig et rul. Og omme bag ved var der fin plads til at hive kajakkerne op. Vi fik den bedste kaffe længe uden for på terrassen og en fin snak med kokken. Vi var velkomne – når vi kom sejlende, og menukortet så meget tiltalende ud – og til lige så tiltalende priser. Åbent lørdag og søndag mellem 12:00 og 15:00 (i virkeligheden 16:00, men der var maden som regel udsolgt!). Det vil Hanne og jeg forsøge at komme til en anden gang igen, også selv om vi nok ikke kan regne med at blive ved med at få gratis kaffe.

Så var der kun det sidste stykke tilbage – og det var lige her vinden toppede, omkring 8 – 10 sekundmeter ind mod Hvidovre havn – sej tur, ikke så høje bølger, men stort vindpres. Godt gået af pigerne uden kny, 29 kilometer i kajak på en halvkold blæsende sommerdag – altså en fin dag.