Kulden fortsætter

Tager det da aldrig ende?

Dagene ER blevet længere, vi har passeret jævndøgn, lyset er er der, og solen kommer højt på himlen. Men det er stadig koldt, koldt nok til at vandet i havnen bliver ved med at være stift.

Siden starten af marts har kajakken kun været i svømmehal, fint, men ikke det samme som at komme på vandet.

Nu håber jeg på, at vi i morgen kan komme af sted. Vinden ser ud til at blive ok - men det kan sagtens blive koldt hen over natten, ned til 5 - 6 graders frost - og i morgen ikke over 0.

Vi skal helt hen til sidst i påsken, før det ser ud til at temperaturen kan svinge sig op i plusgrader, og så er vi allerede henne i april. Og det har jeg set frem til, for i netop til april går turen til det Sydfynske Øhav, der er så flot hele året, og vi satser på at finde muligheder for at komme indendørs om aftenen.

Mere om det senere.

Foråret er på vej

Den første tur på vandet efter isen er forsvundet gik til Mosede Strand. Det var egentligt ikke meningen, vi skulle bare ud med de andre klokken 10:00, men de søde mennesker advarede os om, at de skulle øve og ikke havde tænkt sig at ro særlig langt.

Og solen skinnede, og selv om der var en smule vind, var den fralands og dermed uden bølger, så af sted gik det over vandet, der var så tindrende klart og og blåt, at det var en ren fryd for øjnene endelig at blive anstrengt af lyset.

Så pludseligt var vi ved Hundige - og forude kunne vi skimte de røde bygninger i Mosede, lige lidt længere nede af kysten. At der er 5 kilometer er en hel anden sag - og at deres roklub havde fjernet anløbsbroen en tredje - vi kom frem, fik lidt at spise og drikke og vendte snuden hjemad.

Sjovt som verdenen ændrede sigt med den helt nye udsigt. Efter to timer at have Køge i det fjerne som fikspunkt, var det nu Avedøreværket og de tre store vindmøller, der fangede øjnene. Kystelinjen gled ud i en lang streg, og i lang tid kunne vi ikke afgøre, hvor kysten sluttede og indsejlingen til Hundige havn begyndte. Det blev faktisk først klar få hundrede meter før vi var fremme.

På tilbagevejen begyndte roteknikken at vende tilbage. Mange, mange tag taget med dyb koncentration fik åren til at glide lydløst i vandet, trække uden bobler - samtidig med, at det igen var bevægelsen i overkroppen, der trak åren tilbage, herligt at være på vandet, herligt at ro kajak.

Kort før havnehullet skulle vi lige tage de sædvanlige rul - men det er ikke altid, at det går som forventet - så i stedet øvede vi makkerredning. Ingen problemer, lidt koldt at være i vandet - men kajakken blev tømt for vand, og manden kom tilbage i cockpittet, og 100 meter længere fremme var rullet igen kommet på plads.

24 kilometers nydelse.

Senere på dagen plaskede vi rundt i svømmehallen - sikken dejlig service som kommunen yder os hver eneste uge. Her kan vi lege og vænne os til vandet, rullene og pudse teknikken af. Har siden julefrokosten drømt om et rul - og det nærmer sig med udførelsen. Se en god video her:

http://qajaqrolls.com/rolls/forward/reverse-sweep-roll

Jeg er stor fan af Christopher Crowhurst, som jeg har fundet mange rul med på You Tube

2013 - på toppen

Og denne gang kommer det til at handle om noget helt andet.
En fantastisk udsigt fra Kitzsteinhorn, bjerget med gletscheren ved Kaprun.

Dagen startede med at det blev ved med at være mørkt uden for vinduerne på vores hotelværelse i centrum af Zell af See. Tændte for fjernsynet, så vil kunne følge web-cams fra den nærmeste top - men her var udsigten ikke bedre. Tunge mørke skyer, sne og ingen mennesker, selv om klokken nærmede sig 9:00.

Men skiferier er beregnet på at stå på ski. Så op - og det var helt sikkert muligt at få det meste af området for sig selv. Tætte skyer, sne og ingen pistning, så bunkerne fra i går væltede bare rundt i nysneen og de få skiløbere, som bevægede sig ned over pisterne. Den eneste glade nyhed i dag var dog, at skiene var blevet slebet, og det betød, at de nu stod fast de steder, hvor den løse overflade var slidt af og der kun var den hårde iskerne under.

Carpe diem
Hvorfor være sur en hel dag over det. Ringede til Hanne og foreslog en tur til den nærliggende gletsjer. Den var hun med på med det samme, blot med den behagelige tilføjelse, at jeg jo kunne tage mine ski med, hvis det nu var....

Og af sted gik det med skibussen, omgivet af tunge skyer, op i første lift, der flyttede os 1.000 meter op - stadig i midten af en skybank og det var med lidt tunge ben, at vi gik ind i den tredje lift, der skulle flytte os de sidst 1.000 meter op til i alt 3.000 meters højde. Og her, cirka halvvejs oppe, kunne vi godt fornemme, at der var mere lys på vej - og straks efter kørte vi i guldsnefnug et kort stykke, før vi var oppe over alle skyerne og kunne se toppene på de højeste bjerge i nærheden ligge på en bund af skyer. Sikke en befrielse - og sikke et syn.

Og vi landede i det flotteste udsigtstempel, sprit nyt og så indbydende, at vi straks besluttes os til at spise der, hvor solen og udsigten var, men først skulle ud at stå på ski i solskin.

Flere gange op med trækliften og ned af de brede pistede boulevarder - der er så store, at de kan ses fra Zell am See med det blotte øje - 10 kilometer væk, og så i solskin, medens resten af dalen var indhyldet i skyer og snevejr.

Naturligvis sad vi ved vinduet og spiste - og blev i meget bedre humør, både over udsigten, men nok i virkeligheden mest af at være kommet op i lyset.

En særlig oplevelse var det at gå 300 meter gennem bjerget og komme ud på en udsigtsplatform, hvor der ikke gennem tremmegulvet kunne anes nogen bund - sådan helt på kanten af verdenen. Kan kun anbefales.

Jo fra at være en lidt sur og overskyet dag - kom vi ud i lyset og det holdt faktisk også, da vi senere tog ned i skyerne og tilbage til hotellet.

Eneste minus er, at det ikke er blevet til så mange kilometer i kajakken - men det skal nok komme, når vandet igen bliver isfrit.

nytår - 2013 er klar til brug

Så lakker 2012 mod enden, og det er tid til at få afviklet de sidste roture.

Vejret er i denne periode noget blæsende, det er prisen for, at vi til gengæld har temperaturer over frysepunktet, så vandet igen er blevet frit.

Nu ser jeg frem til 2013 - frem til at bruge udstyret, som er anskaffet, frem til at lære mere om min kajak og den teknik, der skal til at sejle den - og til at ro med min kone og de andre rokammerater i klubben.

Den første større tur er på tegnebrædtet i april, og i juni har vi fundet ud af, at netop det sted i det græske ø-hav, hvor vi har planlagt at tage hen, der kan vi sejle havkajak. Så det skal nok blive et godt år.

Glædeligt nytår til alle - håber I også har noget at se frem til i 2013.

Vinterklar

Så er det ved at blive koldt - vinteren står for døren.
Men det behøver jo ikke at forhindre os med kajakkerne i at komme på vandet - bare vi tænker os om.

De fleste kajakklubber har regler for, hvem der kan gå på vandet i vintersæsonen, og det er der stort fornuft i, også selv om man har egen kajak og selv må bestemme. De vigtigste grundregler er, at du har teknikken på plads, så du kan klare dig i det kolde vand, og at du har det rigtige tøj/udstyr.

Teknikken
I Brøndby Ro- og Kajakklub forudsætter vinterroning alene, at du har været til prøve og er godkendt. Primært handler det om at komme hurtigt op i din kajak, hvis du af en eller anden årsag lander i vandet. Kendskab til hypotermi - altså hvordan din krop reagerer i koldt vand - er vigtig. Men et er teori, noget andet er praktik - så prøv selv af, hvordan du klarer kulde i vand, under beskyttede forhold med et par hjælpere i nærheden.



2. december 2012 i Vallensbæk havn - 2 roere,
 der har teknikken på plads


Udstyret
Dit primære sikkerhedsudstyr bør du ikke slække på. Redningsvest med telefon, pumpe, træktov, flyder, nødtæppe, ekstra pagaj - og ikke mindst et helt sæt ekstra tøj, inklusiv hue og vanter, så du kan komme på land og få varmen tilbage. Under dette er det også en rigtig god idé at have noget varmt med, du kan drikke. Regn ikke med, at der er så mange på vandet i de kolde måneder, så overvej et nødblus.

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad der passer lige til dig. Men jeg opfatter selv min tørdragt som grundstenen i mit vinterudstyr. Uden den kunne jeg ikke drømme om at gå på vandet. Tørdragter kan købes fra 3.000 - og op til 10.000, prøv at tal med andre kajakroere om deres erfaringer. Men tørdragten er der ingen isolering i - så under den kunne du starte med netundertøj i uld eller kunststof. Aklima er et god bud, der sørger for at du kan komme af med sved, men samtidig holder dig varm. Ovenpå det 1 - 2 lag yderligere, gerne uld - alt efter, hvor koldt det er, hvor meget du anstrenger dig og hvor lang tid, du skal være af sted.

På fødderne uldstrømper inden for i dragten, neoprensokker og sko uden for. På hovedet en neoprenhætte - jeg fik et godt råd om at købe en 5 millimeter tyk - og den er jeg glad for i dag. Køb den i en dykkerbutik, der er de billigere. Tynde huer giver ondt i pande, når hovedet kommer under vand. Vanter er et helt kapitel for sig selv. Sejler selv med et par Sealskinz ultra grib, men det tager lang tid for fingrene at blive varme - måske skulle jeg overveje andre muligheder. Det firma har også en vintermodel. Luffer ser varme ud, men er til gengæld ikke særlig gode, når finmotorikken skal i brug, altså når du skal have dit spraydeck på eller løsne en knude.

Vejret og romakkere
Inden du skal på vandet, så tjek lige vejrudsigten. Jeg bruger både DMI og Forsvaret Center for Operativ Oceanografi. Særligt den sidste er meget detaljeret og brugbar - men virker bedst på en pc'er. Lad være med at overvurdere dine egne evner, og tag kun på vandet alene, hvis du er helt sikker.

Det ultimative sikkerhedsråd er at tage på vandet med en eller flere romakkere, som du ved, du kan stole på i alle situationer. De vil formentlig allerede tage fat i dig, inden du bevæger dig ud med manglende udstyr m.m. - og de vil også kunne hjælpe dig ud af problematiske situationer undervejs. Og oven i kommer så også det sociale element - det kan sagtens varme en kold dag op.

Bliv i dit cockpit

Forleden var jeg ude at ro i en del bølger. Det gik fint, og jeg havde en rigtig god tur - indtil 200 meter før havnehullet, hvor lidt uro i benene og tanker på afveje gjorde, at jeg mistede koncentrationen og glemte at reagere på en bølge, der kom på tværs.

Selv om jeg selv synes, at jeg har et sikkert rul til begge sider, gik der panik da jeg faldt i vandet, og håndtaget blev hevet inden den mere rationelle del af hjernen begyndte at analysere.

Nå, men der var jo ikke andet at gøre end en "våd entre" og et rul op igen - ingen problemer, lige bortset fra, at med cockpittet fyldt af vand, er det at manøvrere ikke nemt, så jeg røg i igen, da jeg ville vende mig om og tage fat i pumpen.

Ok, jeg tog endnu en "våd entre" og tog turen ind til kysten, tømte min kajak for vand og kom fint tilbage til klubben, hvor der ikke var problemer med at rulle.

Men jeg er sikker på, at for eftertiden vil øve mig på at "falde i vandet" også når der er meget vind og store bølger, og jeg vil også øve mig i svømmehallen med at få 2 til at vugge kajakken.

Faldt så over en øvelse, der giver lidt tid og luft, hvis uheldet skulle være ude, og du ikke kommer op i første rul: Petrussen Maneuver. Denne manøvre går ud på, at du bliver i dit cockpit, men alligevel komme så langt ud af kajakken, at du kan få hovedet oven vande. Det skal med på listen over ting, der kan øves.

Rul og redningsøvelser er ikke avanceret kajakteknik, men grundlaget for at du kan dyrke din sport forsvarligt.

Isefjorden i november

Vi kom ikke til det sydfynske øhav denne gang. Udsigten til sydlig vind mellem 9 - 12 sekundmeter gjorde valget af Isefjorden let - og det kom vi slet ikke til at fortryde.

Lørdag den 3. november blev, trods morgenregn og tunge skyer, en flot og klar efterårsdag med de mest klare farver, som billederne slet ikke kan gengive.

Vi satte i ved Kongsøre og satte kursen mod syd, med Orø om bagbord og skoven, skrænterne og sommerhusene om styrbord.








Over middag nåede vi frem til Bognæs, hvor der på den yderste spids er et fint område med grill, bænke og ikke mindst fin sandstrand.

Vinden tog til efter frokost og da vi rundede Bognæs og satte kurs mod Hørby, arbejdede vi os langsom frem gennem de små krappe bølger, så vi vendte om inden, og nød medvinden og den gode fart tilbage til udgangspunktet.

Overnatningen blev også noget mere luksuseriøs, end vi havde planlagt. Telte og primitiv lejrplads veg for komfortable forhold i Stigs sommerhus - og hvor var det herligt at sove til regnens trommen på taget, i fuldkommen tørvejr, for så at vågne til en morgen med kraftig blæst og tunge skyer over Odden.

Så igen valgte vi det mere behagelige, og tog kajakkerne til Nykøbing Sjælland, hvor den lokale roklub lagde bådebro til isætningen, og samtidig klarede det op, og solen kom frem på den mest klare blå himmel.

Igen tog vi sydover, denne gang forbi Anneberg og skoven, ja faktisk i retning mod Kongsøre igen.

Så langt kom vi dog ikke, fandt i stedet en herlig lille plet omkring Stokkebjerg Skov, hvor vi gik i land og nød en velfortjent frokost - mens rovfuglene dansede over os og solen varmede den klare luft en smule op.

Tilbage i Nykøbing Sjælland rullede vi lidt i havnen - med tilsuere, og det gør det jo ikke mindre sjovt.

Alt i alt en herlig weekendtur på 40 kilometer og mange gode timer i dejligt selskab i - 2 fine efterårsdage.